Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
F. n Billedhuggers Liv
Atelier, hvor vi altid var velkomne, og hvor han selv bød os hen, hver
Gang han syntes, der var noget lærerigt for os at se. Jeg kan forsikre,
at ingen af de store Grupper, hvis Tilblivelse jeg har kunnet følge, er
naaet til Fuldendelsen uden at have været reven ned og bygget op forfra
ikke én men to, og hvis jeg ikke husker fejl for en enkelts Vedkommende
endog tre Gange. Vi kunde komme paa Sindings Atelier og falde i Be»
undring over et Kunstværk, der var helt lagt op og saa vidt i Gjennem»
førelsen, at det efter hans eget Skøn kun vilde være et Spørgsmaal om
nogle Ugers taalmodigt Arbejde at faa det færdigt. Han var da selv glad
og tillidsfuld og tryg over, at Vanskelighederne var overvundne. Næste
Gang, vi kom, kunde Gruppen være væk — i Lertønden, hvorfra den
dog saa umiddelbart efter rejste sig paany, ved fornyede Anstrengelser og
fordoblet Kraft. At der ved denne selvkritiske Kæmpen med Stoffet og»
saa af og til maatte gaa noget værdifuldt tilspilde, er indlysende. Jeg
mindes saaledes med Beklagelse en siddende, legemsstor Portrætstatue af
Fru Sinding med den lille Søn, Vilhelm, staaende ved sin Side, som end»
nu staar for mig som noget af det yndefuldeste, jeg har set af Sinding.
For mit Øje var den færdig og fuldendt — og den endte dog i Lertønden,
hvorfra den ikke senere skulde rejse sig igen.
Der var noget paa en Gang faderligt og kammeratligt i Sindings For»
hold overfor os Elever, som gjorde, at vi følte os alle som én stor Fa»
milie. Jeg mærkede det straks ved hans venlige og ligefremme Svar paa
min Anmodning om Optagelse paa Ateliererne. «Ja, jeg vil gerne tage
Dem som Elev, men jeg vil ikke have noget for det» Allersmukkest kom
det familiære Forhold frem under den minderige Vinter og Sommer 1591,
da hele «Familien» var sammen i Paris paa Professionens Vegne. I det
hyggelige, den Gang helt landlige Atelier»Kompleks, Boulevard Arago 65
(i Folkemunde kaldet «Petit Sainte Anne» efter det nærliggende Galehus
«Sainte Anne»), var to Atelierleiligheder lejede; den ene beboedes af «Me»
ster» med Familie, den anden af Eleverne. Og aldrig vil disse sidste
glemme de skønne Dage, der deltes mellem Arbejdet paa Atelieret og
Studierne i Museerne; de hyggelige Aftener paa Ateliertrappen med Me»
ster, Fru Sinding og vor Kæledægge, den lille Vilhelm, som nu er bleven
til en dygtig og energisk ung Fabrikejer, der bl. a. har betydelige Leve»
rancer af Automobilringe til den franske Ståt. Og ikke mindst de hjem»
lige Søndagsskovture med Mester og Frue i Spidsen og iøvrigt med Mad»
kurv og det hele, til de prægtige Skove ved Meudon og Saint Cloud. —
Sinding selv huggede under dette Pariserophold «De to Mennesker» i
Marmor.
Det er alt ialt lutter skønne og dragende Minder, der er tilbage fra
de gamle Atelierer paa Amalienborg, Bredgade 65 og Boulevard Arago.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
