Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
F. n Billedhuggers Liv
Det blev ert vældig Succes, — hele Somren igjennem kom der hver
Dag straalende Anmeldelser. Armand Silvestre gik i Spidsen, og alle de
andre fulgte med. Jeg vilde gjerne have lært ham at kjende, men tral
ham aldrig. Nils Vogt fortalte mig mange Aar efter, at han i Schweiz
havde truffet ham; han havde spurgt efter mig og talt om Gruppen. «Den
var som Vaaren selv», havde han sagt.
En Mængde Breve og Digte kom der til mig, og hvis jeg dengang
havde kunnet blive boende i Paris, vilde jeg kanske været anderledes
stillet med det samme. Men jeg maatte hjem igjen, da Sæsonen var forbi.
Pengepungen var tom.
Og det ved vi, at den som ikke bliver paa Pladsen, kan ligesaa godt
pakke sammen, om han har gjort det noksaa godt.
Det var den Sommer, jeg lagde mig til Skjæg, saadan som jeg nu
gaar med det.
Det var en underlig Historie.
Jeg havde ofte lagt Mærke til, at naar jeg gik ned ad Boul. St. Michel,
hvor Studenterne færdes med sine Grisetter, vendte man sig efter mig, lo
og pekte paa mig. Jeg kunde ikke begribe, hvad de lo at. En Gang
spurgte jeg en Politibetjent etter en Gade.
«Det ved De jo godt selv, hvor den er», sagde han.
«Hvad Fanden siger De?» toer jeg op.
Saa blev han spagere.
Men dette blev ved især oppe i Studenter* og Kunstnerkvarterene, oppe
i Clichy ogsaa. Det var høist pinligt.
En Dag, en svært hed Dag, gik jeg ind i en Café paa Boul’ Mich.
og tog en Bock, der sad en Masse Studenter, jeg blev tormelig insulteret
af dem. Saa foer jeg op. «Er I fygende gale?» sagde jeg til dem, «er
dette den berømte franske Politesse?» Saa forstod de paa mit Sprog, at
de havde taget feil, troed jeg var en Anden. Man gjorde mig mange
Undskyldninger. Ved mit Bord sad der en ung Mand, som aabenbart
var ilde tilmode over denne Scene. Jeg spurgte ham, hvad der var Grun*
den til disse Optøier. «Det er en /Hand, De ligner», sagde han, «jeg tor*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
