- Project Runeberg -  En billedhuggers liv /
134

(1921) [MARC] Author: Stephan Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134

F. n Billedhuggers Liv

Men tungest var det hver Kveld, naar Hønen kaldte paa Kyllingflok»
ken sin, som skulde tilkøis under Vingerne hendes. Da kunde den ikke
holde sig, da kom den springende med alle de andre — og saa blev der
et Spektakel. Hønen blev saa sint, saa den skalv og bed efter Whiskys
Kylling, som maatte se at frelse sig saa fort den bare kunde.

Først naar alt var ganske roligt og stille dernede i Hønsehuset, naar
alle sov, da kom den listende paa Tæerne — og saa krøb den ind under
Vingerne til alle de andre, for der var det varmt og godt, og saa var den
næsten som alle de andre.

Ingensteds er saa godt som under Mors Vinger. Dér er «hjemme».
De andre havde Ret, de, til at være der; men det havde ikke han, og
det fik han føie, da Morgenen kom, naar Hanen gol, og den Gamle mær*
kede, at den Lille var der og havde tilladt sig den Uforskammethed at
krybe helt ind i Ly hos de andre. Hun kunde slaa ham ihjel, kunde hun.

De første Gange styrtede Kyllingen afsted for at redde sig. Men saa
fandt den paa Raad: Tidligt, før Hanegal, listede den sig ud fra det
moderlige Hjem, ud til sin kjærlige, taalmodige anden Moder, som altid
havde den varme Plads til ham nær ved sit Hjerte.

Kyllingen voxte — den voxte fra Hjemmet og Pladsen under Vingerne.
Dens egne Vinger blev begge stærke og sunde, snart kunde den gale, som
en rigtig Hanekylling kan gale, først af alle.

Og nu er den bleven en stor og stolt Hane, med fine vaiende Hale=
fjær, lange Sporer og den deiligste røde Kam i Hatten som en Adelsmand
af reneste Blod, eneste Hane i Kurven.

Nu neier sig alle de Høner smaa for hans høie Naade.

Men Whisky, sin gode, kjærlige Whisky, hende glemmer han aldrig.

Ved Lov af 22de Marts 1890 blev der mig bevilget Indfødsret i
Danmark.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:23:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/billedhugg/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free