Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
F. n Billedhuggers Liv
De andre Børn var alt gaaet, da jeg kom.
Der sad han alene igjen med en elskværdig Lærerinde, som trøstede
ham. Han sad med Taarer i Øinene.
Hele min ulykkelige Skoletid stod for mig i al sin Ynkelighed.
Saa tog jeg den Lille, satte ham foran mig paa Cyclen og kjørte hjem
med ham. Paa Skole kom han aldrig mere.
Det blev mig vistnok meget ilde optaget, men det flk være det samme.
Dette maatte gaa efter min Vilje.
Han fik Privatundervisning.
Og jeg har ikke angret det. Min Søn er bleven en Hædersmand, først
og fremst, og en gjennemdannet Mand, som sidder inde med et rigt Fond
af Kundskaber.
Kamerater har han ikke savnet. Alle hans jevnaldrende i Omegnen
blev hans Venner. Hos mig havde de frit Spil til at tumle sig, som de
vilde; om der gik en Rude istykker, eller en Blomst blev trampet ned
under deres vilde Jagt i Haven, sagde jeg ingen Ting til det. De maatte
bare ikke lyve.
Min Hustru havde en straalende Periode i sin Kunst.
Theatret var en Verden for sig selv, som jeg var udelukket fra ved en
stiltiende Overenskomst mellem os, som jeg hverken kunde eller vilde ind*
blande mig i. Hun havde i vort Hjem sin faste Borg, hun kunde trække
sig ind i, hun vidste ogsaa, at hvis hun paa nogen Maade skulde blive
forulempet, stod jeg altid færdig til Afstraffelse. Hun havde forresten Be*
skytteise nok i sit eget Væsen.
Jeg har aldrig kunnet befri mig personlig for en vis fiendtlig Følelse
ligeoverfor Theatret; men selvfølgelig havde jeg ingen Ret til i mindste
Maade at lade hende mærke det. Jeg havde jo at vise hendes Kunst den
samme Ærbødighed, som jeg følte for min egen.
Hendes Aparition paa Scenen var den personificerede Livsglæde, ung
og frisk og graciøs. Hendes Hovedfag var «Pernille» i Holbergs Komedier.
Hendes Replik var utrolig naturlig. Jeg ved, at den næsten altid var Re*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
