- Project Runeberg -  En billedhuggers liv /
150

(1921) [MARC] Author: Stephan Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150

F. n Billedhuggers Liv

man kom derind — pludselig Stilhed. Det er denne Taushed foran et
Kunstværk, enhver Kunstner elsker høiere end de mest begeistrede Ord.

Nogle Dage efter Udstillingens Slutning, medens jeg stod og vilde
dække Figuren til med vaade Kluder igjen, styrtede med engang en af
vore Piger ind til mig: «Kongen og Dronningen kommer!»

Jeg gik ud for at modtage de høie Gjæster. Landets gamle Konge og
Dronning stod foran den Statue, som jeg havde gjort til Ære for min
Mor, til Minde om hende.

Det blev et af de sidste Besøg, Dronningen aflagde før sin Død.

Jeg skrev en Indbydelse til Direktionen for Kunstmusæet i Kjøbenhavn
til at se min Statue.

Direktør Emil Blok svarede: «Direktionen, det maa vel være mig»
Han kunde meddele, «at Indkjøbskomiteen havde besluttet aldrig at gjøre
noget Atelierbesøg mere.»

Mærkelig Afholdenheds*Beslutning af en Komite, hvis Bestilling det
skulde være at have et aabent Øie med enhver, stor eller liden Begiven*
hed i Kunstens Verden og erhverve det bedste.

Disse Bureaukrater, de bliver sig selv til sidste Slut og overalt.

Jeg hug Slægtens Ældste i Egetræ med indlagt Ahorn til Ansigt og
Hænder, sendte den til Udstilling i Christiania og tilbød den til National*
galleriet der.

Fra Direktionen fik jeg Brev: At man havde ladet min Statue besigtige
af «en i Trævarers Behandling kyndig Mand» (Snedker?), som havde
fundet Sprækker i den. — Direktionen kunde derfor ikke paatage sig An*
svaret for et Indkjøb af denne Vare. — De troede, det var en Komode.

Javist var der Sprækker og det store, de aabnede sig og lukkede sig,
efter som Veiret var tørt eller fugtigt. Træet «arbeidede», som det tekniske
Udtryk er mellem Billedhuggere. Jeg havde ikke lagt an paa at skjule
noget. Sprækkene kunde enhver se, dertil behøvedes ingen i Trævarers
Behandling kyndig Mand, men Statuen var en stor Sjeldenhed selv som
Vare. I en mindst 200 Aar gammel Blok havde jeg egenhændig hugget den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:23:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/billedhugg/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free