Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
F. n Billedhuggers Liv
Da viste Carl Jacobsen, hvad Ven han var — han stillede sig mod
dem alle deroppe, dækkede mig med sit brede Bryst. Han telegraferede
til Norge, at han ønskede at erhverve de to Statuer. — Man afslog at
sælge dem og rasede videre mod ham som mod mig.
Det vakte Glæde blandt alle Danske, da Jacobsen saaledes stillede sig
i Breschen for sin Ven Sinding. Der var i hans Troskab en mandig
Romantik, som anslog en Streng hos hele Befolkningen. — Jeg selv vidste
ikke noget om det før en Tid bagefter; thi jeg var meget syg.
Men ikke før kom jeg lidt til Live igjen, før jeg var nede i Atelieret
hos «Moder Jord», noget mat i Knæerne var jeg jo, jeg maatte støttes, men
hvor det var godt at komme ned til den store Gruppe! Det varede ikke
længe, saa kunde jeg tage ordentlig fat igjen. Og saa var jeg hjulpen over
alle Sorger. Thi Sorg og Smerte havde jeg lidt. Det havde de opnaaet —
og det var sagtens det, de havde villet.
En Aften kom min Kone og vilde, jeg skulde gaa med hende i
Theatret. Det var første Gang i mange Maaneder, jeg gik udenfor min
Dør. Vore Piger stelte om mig og stod og kigede efter mig, da vi kjørte,
og i Theatret, da jeg var kommen vel paa Plads i Parkettet, kunde jeg
se, hvorledes alle saa ned til mig og glædede sig ved at have mig mel»
lem sig igjen. Det var bare Venner allesammen, alle Rækkerne rundt.
Jeg havde i hele denne Tid siddet godt og trygt under det fredsommelige
danske Folks Vinger.
Moder Jord stod færdig i Ler! Endnu en Gang havde jeg holdt
Stand i Stormen.
Først kom Carl og Othilia Jacobsen. Vi stod der med dem foran mit
store Værk, min Hustru og jeg, alvorlige og tause alle fire, dybt grebne.
Mine to trofaste Venner havde gjort min Sag til deres egen.
Min store Gruppe bestilte de strax i Marmor.
Jeg udstilte Gruppen i mit Atelier. Det blev en ren Folkevandring
ud til Frydendalsvei. Jeg kunde mærke, hvorledes hele Kjøbenhavn fry»
dede sig over, at jeg havde gjort dette Arbeide. Det var mig en stor
Trøst og Glæde at se alle disse kjære Gjæster i mit Hus, hilse de gode,
venlige Mennesker velkommen foran mit nyfødte Værk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
