Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
F. n Billedhuggers Liv
De sagde ikke noget, men de tog fat, og det som ordentlige Mand»
folk, strax, Dagen igjennem og hele Natten. Da Morgenen kom, var det
store Stillads reist.
Saa skulde Blokkene lægges sammen, heises op ved Lænker og Tros»
ser, fæstet høit oppe i Veiret paa Stilladsets Bjelker. Det var simpelthen
livsfarligt Arbeide. Jeg var naturligvis med fra først til sidst. Tilslut
skulde den sidste Blokken lægges ovenpaa alle de andre, den største at
alle og frygtelig tung. — Man begyndte at heise, ganske langsomt. En
liden Feil i Jernlænkerne, Trosserne eller Bjelkerne, og vi var knuste
som Rotter i en Fælde. — For at vise, at jeg ialfald vilde dele Skjæbne
med de andre og faa alle til at arbeide roligt og paapasseligt, stillede jeg
mig nærmest den store Stenen, bøiede mig med Hovedet ind under den,
stod paa den Maaden og saa ud til Arbeiderne. — Med et gav det et
Krrrrak høit oppe i Jernlænkerne. De saa paa mig — — og arbeidede
roligt videre, de prægtige, modige Folk; de havde gode Nerver. Der
var ingen, som saa en Trækning i mit Ansigt, men jeg var jo ogsaa le
patron, Mester for det hele; for mig var det en Æressag. Et Øieblik efter
laa Stenen paa sin Plads. De Arbeidere blev mine Venner.
Saa blev Rørene indlagt og Vandfaldet arrangeret.
I det samme Vandet begyndte at springe, kom der en Masse
Spurv-og anden Smaafugl flyvende, gav sig til at plaske og baske med Vingerne
i Vandet, saa det sprudede.
Der skulde plantes Træer bag Monumentet, og de skulde hentes oppe
i en Birkeskov i Nærheden af Byen. Tidligt om Morgenen skulde jeg
træffes med en af Arbeidsformændene. En deilig, frisk Morgentur. Han
kom naturligvis i sine Arbeidsklæder, men da han tog Plads ved Siden
af mig i Vognen, spurgte han mig, om jeg vilde sidde ved Siden af ham,
saadan som han var paaklædt.
«De Klæderne,» sagde jeg, «det er Deres Uniform, den fineste Uni»
form i Verden. Den har ogsaa jeg Ret til at bære.»
Da nu alt dette var ordnet, skulde Statuen sættes rigtigt paa sin Plads,
og ingen skulde se den før den høitidelige Afsløring. Figuren blev heist
og stillet, hvor den skulde staa, sent om Aftenen, og dækket til. Jeg af»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
