Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valkyrien
177
Natten
aande og hendes Hjerte banke — som mit. I det blege Halvlys kunde
jeg skimte hendes unge Legeme, hendes hvide Lemmer. — Jeg tog hende
ind til mig i øm Omfavnelse. — I Sommernattens store, hemmelighets»
fulde Stilhed gled vi mod hinanden i taus Hengivelse.
Naturen havde ført os tilsammen ind i Livets Allerhelligste og aaben»
baret for to uberørte Menneskebørn sit store Mysterium.
Solen var oppe.
Der lød Bjeldeklang igjen og Støi af Kvæget, som drog langt bort
med gamle Kari. Jeg vaagnede med Gretes unge Legeme tæt op til mig. Vi
fyldtes i samme Stund begge af den første Opvaagnens undrende Glæde.
Der gik en Elv ikke langt fra Sæteren. Vaar og Høst kunde den vel
være bred og vild nok, men nu havde Sommeren tørret den ind, saa den
næsten blot var en stor Bæk. Høiere oppe styrtede den sig som et helt
Fossefald paa Hovedet ud over Klippevæggen, ned i en liden Sø.
12 — Stephan Sinding: En Billedhuggers Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
