Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
F. n Billedhuggers Liv
Jeg nærmede mig dem. —
Det var forunderligt, hvad jeg
her saa.
I alle disse Tusinder af
unge Mænds Øine det sam»
me Udtryk af een Villie, een
Tanke:
Seier!
Hos alle disse unge Mænd,
der med faste Skridt — næ»
sten med Sikkerhed — gik til
Døden «paa Ærens Mark»,
og som var blandt de første,
der drog ud — hos dem alle
iagttog jeg den samme stolte
Holdning, knyttede Næver,
rank Ryg og hævet Hoved.
Hos alle, som hos hver enkelt,
den samme rolige Tro paa
Seiren.
Døden for dem selv maaske, men Seir for Frankrige.
Fra det Øieblik har jeg aldrig virkelig tvilet.
Og jeg gik beroliget hjem.
Men i den Stund blev den første Kime undfanget i mine Tanker til
den Gruppe, som nu staar i Marmor i la Sorbonne’s gamle Kirke.
Jeg gik til mit Atelier, og inden Dagen var omme, havde jeg gjort den
første Skitze til det Arbeide, som altsaa er paabegyndt Krigens første Dag,
denne Gruppe, som jeg har hugget, for at den i Marmor skulde staa som
et varigt Vidnesbyrd om den Verdenskrig, det skulde falde i min Lod
at opleve i Paris fra Begyndelsen til Enden.
I Kampen kunde jeg ikke gaa, jeg var for gammel; men jeg har stillet
min Kunst til Krigstjeneste. Mit Arbeide har fra først til sidst fulgt Kri»
gens hele Gang.
Min Svigerdatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
