- Project Runeberg -  En billedhuggers liv /
228

(1921) [MARC] Author: Stephan Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

228

F. n Billedhuggers Liv

og godt. Der var arrangert Siddepladser. Mindst 30 Kokkepiger fandt
vi siddende der. De morede sig storartet. Men de lugtede ikke godt.
Madlugt i Pigers Skjørter dufter vondt. Nei, da heller dø i Kugleregnen.
Det blev den første og sidste Gang, vi krøb i Kjelderen.

En Aften besøgte vi en Cinema; man trængte lidt Afvexling, og andet
var der ikke af den Slags. Midt under Forestillingen kommer Direktøren
frem og meddeler, at Gothaerne kan ventes hvert Øieblik; han tilraadede
at søge et Abri; der var et i en Metrostation lige over Gaden. Der gik
vi ned, og der strømmede mange Folk til. Det blev en af de farligste Aftener
under hele Bombardementet. Interessant var det at se disse Menneskers
Holdning Alle tog det ganske roligt, der kom mange med smaa Børn, og
enhver fandt sig en Plads der nede under Hvælvingerne, saa godt de kunde,
flyttede sig sammen, hvor der var trangt paa Bænkene. Især blev der
sørget for Mødrene og de smaa Børn og for de gamle. Ingen viste Frygt.

Det varede længe denne Gang, et Par Timer. — Og da det blev kjede*
ligt at sidde der og vente, saa blev der danset mellem Jernbaneskinnerne.

Endelig klang Bréloquevs muntre Hornsignal.

La Bréloque

Gothaerne vendte hjem. Bombardementet holdt op, og vi kunde gaa
hver til sit. — Men hvor det var underligt paa Gaden, enkelte, meget faa
Gadelygter var tændt, men de lyste næsten ikke, Glasset var farvet mørke*
blaat. Hist og her saa man Folk gaa med smaa elektriske Lommelygter.
Man maatte formelig famle sig frem. — Det første, vi gjorde, var at gaa
hen til vor lille Families Hus for at se, om det stod der endnu.

En Morgen i Mars 1918 blev man opskræmt ved et frygtelig Brag.
Alverden för ud paa Gaden for at høre, hvad der var sket. Nogle gjæt*
tede paa en Fabrik*Explosion. Der havde nylig været en saadan nær ved
Paris. Andre trodde paa Gothakanonade ved fuldt Daglys. — Det var det
første Skud, vi havde hørt af «Bertha», den store Bertha, Kjæmpekanonen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:23:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/billedhugg/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free