Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Og læste for ham — skiondt, til I »egnene .lire,
Man paastod, at han kunde, naar han gad,
Omvende hvem det skulde være —
Men det Fragment af Mørkets Aand, som sad
Fra Daaben af i Drengens Hals tilbage,
Forspildte reent Omvenderens Umage.
Jeg ei fortælle tør det AV/w^-Skrig,
Som i den hele Bye herover reiste sig;
Thi Pogen lod sig offentlig forlyde,
Naar han i Snak med Byens Lærde kom,
Med Meninger om Jordens Dreien om,
Om flere Verdener, om mmdig Dom
Selv over Dieidene, naar Enden kom -
Om Salighed fo r Tyrk, saa vel, som Jyde,
Og meget andet sligt, som Gud forbyde!
Forgiæves Degn, forgiæves Præst
Forsøgte hver paa sin Maneer, som best,
Den unge Synder om at vende —
Omsonst forbød de ham, at lade Jorden rende,
Omsonst de trued’ ham med evig Soed,
Ifald han havde noget derimod,
At Zadigs Autor evig maatte brænde.
Omsonst de trued* ham med evig Ild,
Ifald han troede Vredens Gud saa mild,
At han den mindste Dievel af den Gryde,
Som evig lige stærk skal evig syde,
Tog op igien — y>nei!« raabte begge %nei!
Guds Vredes Flammer slukkes evig ei!«.
Den arme Dreng forbauset og fortabt,
Paa Dievlens og Voltaires Vegne,
I Taarer udbrød: »Har da Gud ei skabt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
