Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det store K a r i lave Slette staaer,
Den Drik, som fylder det, kun deri ligner Miød,
At den for livem, som drikker den, er sød,
For Resten er den smudsig, sort og vandet —
Kort: saa modbydelig, at den som fik
Kun mindste Dryp af den modsatte Drik
Ei navne kan hvormed dens Gift er blandet;
I Taagen, som uddunster af dens Bærme
Sees daglig Millioner Giester sværme.
Men høit paa Fieldets stiernekronte Top,
Hvor kun Natur og Konst ined Flid kan klavre op,
Staaer i et lille Kar den ægte Digter Miød;
Klar, reen som Æther, ikke alt for sød;
En liflig qvægsom Duft den rundt omkring sig spreder,
Som skaber Mod i unge Krigsmands Bryst,
Og Dyd i Pigens Barm, og allevegne Lyst;
Reen ubesmittet Lyst, som Viisdom selv tilstader.
Men lang og sted og tornefuld og haard
Er Veien til den høie, lyse Throne,
Hvorpaa dens glimrende Erobrer staaer,
Og famler efter Evighedens Krone.
Uagtet Lamper glimre hist og her,
For Vandreren paa rette Vei at lede,
Saa kommer han dog tit en Klippekant for nær,
Og, bumps, saa ligger han igien dernede;
Hist, skrækker ham den lange Vei, som bringer
Ham til en nye, naar reent han troer den endt,
Hist Synet af hans Formands knuste Vinger,
Og hist og her en hov’dløs Recensent.
A f eet af disse Poesiens Kar
Har alle de Poeter, kiere Læser,
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
