Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oj; alle Giæster studsede veil delte.
Men Aing, som troede, Ilruden var den rette,
Sip nærmede til den, som festlig pyntet var,
Og vilde have Sagen klar.
-Min Herre, det er ikke Henriette.« —
Nei det forstaaer sig selv »Nu det er underligt
Hvordan han ineer end vi begriber sligt;
•Min Herre! det er virkelig M arit.* —
•Ja hvem vel ellers.« — »Hun som sagde Ja
De vil jo have?« »Just! Men hedder da
Hun Bruden her, ei virkelig Marie?«
Jo rigtig nok, men« —
»Hvad skal dette Men
Da sige? skal jeg nu frie om igien?
•Hvorefter skal vi længer bie,
Naar Bruden færdig er og P rirslen, som skal vie?* —
Man Kongebrevet saae, og see! der stod Marie.
Man studsede forskrækkelig derved.
Min Frier blev af al den Studsen kied,
Tilsidst han blev endog en smule vred.
Men endelig forklarede Sophie
Den hele Sag,
Til A’ings, Papas, Mamas og hvers Behag:
•Thi,« sagde Henriette, »jeg kan bie.« -
»Det haster heller ikke just med mig;
»Men det sig passer allerbedst for dig,
»Min Søster!« lagde til den skielmske Miss Sophie.
Historien de, kort sagt, alle leed,
(Gid l.æseren det vilde med 1)
Og King blev viet og gift, og glad med sin Marie.
Moralen, som heraf kan pilles ud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
