Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H9
Doden og D o c t o r e n
eller
Den sorte Pest.
Engang laae Døden (som sædvanlig bleg)
Matgispemle ved Roden af en Eeg,
Hvorhen paa tynde lieen, vor store Thessen lig,
Den fra en Valplads havde slæbet sig,
Og færdig var, at puste ud sin Siel,
(Figurlig sagt i Vers, forstaae mig vel!
I Prosa klang det alt for galt;
Thi Døden, egentlig og philosophisk talt,
Skal ikke være stærk i Siell
Kort sagt: Hans Majestæt ei kunde mere,
Træt af at slaae ihiel,
Og laae paa Jorden færdig at krepere.
En Doctor gik forbi,
Og saae den ligge der, og tænkte: ved den n il
(Saa kalder man for Kortheds Skyld den Syge
Hvorfor Tobias maatte ryge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
