Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Første kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ARNE.
FØRSTE KAPITEL.
Der var et dybt stup nede mellem to fjæld; igjennem det stup
drog en vandrig elv tungt hen over sten og ur. Højt var
der op på begge sider og brat, hvorfor den ene side stod bar;
men tæt indunder og så nær elven, at den vår og høst lagde
væde henover, stod en frisk skog i klynge, så op og foran sig
og kunde hverken komme hid eller did.
"End om vi klædte fjældet?" sagde eneren en dag til den
udenlandske eg, som den stod nærmere end alle de andre.
Egen så ned for at komme efter, hvem det var, som talte;
dernæst så den op igjen og taug. Elven arbejdede så tungt, at
den gik hvid; nordenvinden havde lagt ind gjennem stupet og
skreg i kløfterne; det bare fjæld hang tungt udover og frøs;
– "end om vi klædte fjældet?" sagde eneren til furuen på
den andre siden. "Skulde det være nogen, måtte det vel bli
vi," sagde furuen; den tog sig i skjægget og saa bortover til
birken; "hvad mener du?" – men birken gløttet varsomt op
imod fjældet; så tungt lå det ud over hende, at hun syntes ikke
at kunne drage pusten engang; "lad os klæde det i guds navn,"
sagde birken, og ikke flere end disse tre var, så tog de på sig
at klæde fjældet. Eneren gik først.
Da de kom et stykke på vej, mødte de lynget. Eneren
vilde ligesom gå det forbi. "Nej, tag lynget med," sagde furuen.
Og lynget i vej. Snart begyndte det at rape for eneren; "bid i
mig," sagde lynget. Eneren så gjorde, og hvor der var bare
en liden rift, der stak lynget en finger ind, og hvor det først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
