Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Første kapitel - Andet kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Så var dagen kommen, at lynget fik det ene øje op over
fjældkanten. "Å nej, å nej, å nej!" sa’ lynget, – og væk var
det. "Kjære, hvad er det, lynget ser," sagde eneren, og kom
så vidt, at den fik kige op. "Å nej, å nej!" skreg den og var
væk. "Hvad er det som gaar av eneren idag?" sagde furuen
og tog lange skridt i solheden. Snart kunde den løfte sig på
tæerne og gløtte op. "Å nej!" Grene og pigger blev stående
ende tilvejrs af forundring. Den kavede afsted, kom op, og væk
var den. "Hvad er det, alle de andre ser og ikke jeg," sa’
birken, lettede skjørterne vel op og trippede efter. Der fik den
hele hodet op med en gang. "Å-å! - står her ikke en stor
skog både af furu og lyng og ener og birk oppe på marken
og venter os," sa’ birken, og bladene skalv i solskinnet, så
duggen trillede. "Ja, slig er det at nå frem," sagde eneren.
ANDET KAPITEL.
Oppe på Kampen var det, at Arne blev født. Hans mor
hed Margit og var eneste barn på pladsen Kampen. I sit
attende år blev hun engang siddende for længe efter ved en dans;
følget hendes var gåt fra hende, og da tænkte Margit, at veien
hjemover blev lige lang for hende, enten hun ventede den
dansen over eller ej. Og således hændte det sig, at Margit blev
siddende der, til spillemanden, Nils Skrædder kaldet, med ét
lagde felen, som han pleiede, når drikken tog ham, lod andre
tralle, trev den vakreste jente, flyttede foden så sikkert som
takten i en vise og hentede med støvlehælen hatten af den
højeste han så, - "Ho!" sa’ han. -
Da Margit gik hjem den kvæld, spillede månen så
forunderlig vakkert på sneen. Kommen op på svalen, hvor hun
skulde ligge, måtte hun endnu engang se ud. Hun tog af sig
livstykket, men blev staaende med det i hånden. Da følte hun,
at hun frøs, drog til i hast, klædte sig af og puttede sig langt
ind under fælden. Den nat drømte Margit om en stor, rød ko,
som var kommen borti ageren. Hun skulde jage den derifra,
men alt det hun strævede, kunde hun ikke komme af pletten;
koen stod rolig og åd, til den blev så rund og mæt, og alt
imellem så den bort paa hende med store, tunge øine.
Næste gang der var dans i bygden, var Margit der. Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
