- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
6

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Andet kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det var oppå låvetaget hans Ola Per Kviste:
"Næste gang jeg skal hive dig, må du ha med dig lidt niste."

Hans Bugge var så navngjetin en mand,
at det spøgte efter’n både land og strand.

"Sig fort, Nils Skrædder, hvor du ligge vil,
så skal jeg spytte på flekken og lægge hodet dit til." -

"Å, kom mig først så nær, at jeg kan kjende dig på tæften;
- tror nu ikke, du slår nogen mand omkring med kjæften."

Det første taget var bare så som så.
Begge de karene vilde ha det med at stå.

Det andre taget glap for han Bugge-Hans.
"Blir du trøt nu, Buggingen; det er en Stræng dans."

Det tredje taget for Hans fremstupes, så blodet sprat.
"Det var svært, som du spytter, kar!" - "Å jøje, hvor
jeg dat!" -

Længre sang gutten ikke; der var to vers til, som nok
moderen ikke havde lært ham:

Har du set et træ lægge skygge på nyfalden sne?
Har du set han Nils, når han monne mod jenten le?

Har du set han Nils sætte foden frem i dansen?
Er du jente, så gå! - det er forsent, når du har tabt sansen.

Disse to vers kunde bestemoren og kom dem bedre ihu
nu, da de ikke blev sungne. Hun sagde intet til gutten, men
til moderen sagde hun: "Lær gutten godt om din egen skam;
glem ikke de to sidste vers!" -

Nils Skrædder havde drikken slåt ned, så han ikke længer
var den samme som før. Det var dem, der mente, at snart var
han tagende.

Da hændte det sig, at to amerikanere gjæstede bygden og
hørte om, at der i nærheden var bryllup, som de straks vilde
se for at komme efter skikkene. Der spillede Nils. De gav
en daler hver i spillepenge og bad om hallingen. Ingen vilde
byde sig til at danse den, så meget han også blev bedt. Nogen
og hver bad Nils selv at danse: "han var dog den bedste."
Han vægrede sig, desto stærkere blev opfordringen, tilsidst
enstemmig, og dette var, hvad han vilde. Han gav felen til en


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free