- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
8

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Andet kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Alle jenter havde stillet sig frem. Han så sig også om,
længe og langtsomt, gik så bent over til en mørk stak, og det
var Birgit Bøen, Han rakte hånden frem, og hun gav begge
sine; da lo han, veg tilbage, tog en ved hendes side og dansede
overgiven afsted. Blodet for Birgit op i hals og åsyn. En høj
mand med et blidt ansigt stod lige bag hende; han tog hende
ved hånden og dansede afsted - efter Nils. Denne så det,
og kanske det var af vanvare, at han dansede så hårdt imod
dem, at manden og Birgit væltede overende med stort fald.
Latter og skrål rejste sig rundt omkring. Birgit kom sig endelig
op, gik afsides og gråt meget.

Manden med det blide ansigt rejste sig langsommere, gik
lige bort til Nils, som endnu dansede. "Du får stoppe lidt,"
sagde manden. Nils hørte ikke, og da tog manden ham ved
armen, Nils sled sig fra ham og så på ham. "Jeg kjender dig
ikke," sagde han med smil. "Nej, men nu skal du få kjende
mig," sagde manden med det blide ansigt og lagde til ham lige
over det ene øje. Nils, der ikke ventede sligt, stupte med
tungt, svært fald lige over den skarpkantede gruesten, vilde
straks rejse sig, men kunde ikke; hans ryg var brudt.

På Kampen var foregåt en forandring. Bestemoren havde
skrantet på det sidste, og straks hun begyndte dermed, fik hun
travlere end ellers med at samle penger til den endelige
udløsning af gården. "Så har du og gutten, hvad I trænger. Og
slipper du nogen ind at ødelægge det for eder, så vender jeg
mig, der jeg ligger." Ud på høsten havde hun også havt den
glæde at kunne rusle op til den forrige hovedgård med den
sidste rest af skylden, og glad var hun, da hun sad på bænken
igjen og kunde sige: "Nu er det gjort." Men i samme stund
fik hun også sin helsot; hun vilde straks tilsengs og rejste sig
ikke mere. Datteren gravede hende ned, hvor plads var ledig
på kirkegården, og en vakker hovedstav fik hun, hvorpå hendes
navn og alder stod samt et salmevers af Kingo. Fjorten dage
efter den dag, hun fik jorden, var hendes sorte søndagskjole
gjort om til klæder for gutten, og da han stod i dem, blev han
så alvorlig, som om bestemoren var kommen igjen. Af sig
selv gik han bort til den storstilede spændebog, som bestemoren
havde læst og sunget af hver søndag; han åbnede den og
indeni lå hendes briller. Dem havde aldrig gutten fåt lov at røre
i hendes levende live; nu tog han dem ræd op, satte dem på
næsen og så igjennem dem ned i bogen. Alt blev tåge. Det var
dog underligt, tænkte gutten: i dem var det, bedstemor kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free