Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Tredje kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke," svarede han og satte sig langsomt paa bænken. Han
var fuld.
Siden var Nils ofte på bygden, og bestandig kom han fuld
hjem. "Jeg holder det ikke ud her hjemme med dig," sagde
han engang, han kom. Hun søgte blidt at forsvare sig, og da
trampede han i gulvet og bad hende tie; var han fuld, saa var
det hendes skyld; var han slem, var det ogsaa hendes; var
han krøbling og et ulykkeligt menneske for alle sine levedage,
saa var det også hendes skyld og den helvedes guttens, som
hun ejede. "Hvorfor gik du bestandig og hang efter mig?"
sagde han og gråt. "Hvad ondt havde jeg gjort, at du ikke
kunde la’ mig i fred?" "Men gud frelse og bevare mig," sagde
Margit, "var det mig, som gik efter dig?" "Ja, det var det!"
rejste han sig og skreg, og gjennem gråd fortfor han: "Du
har nu tilsist fåt det, som du vil ha det. Jeg slæber mig nu
omkring her fra træ til træ, jeg gaar hver dag og ser på min
egen grav. Men jeg kunde ha levet i herlighed med bygdens
gildeste gårdjente, jeg kunde ha rejst så langt, solen gar, -
havde ikke du og den fordømte gutten din lagt eder i vejen
for mig." Hun søgte atter at forsvare sig; "det var da i
alle fald ikke guttens skyld." "Tier du ikke, så slaar jeg dig!"
og han slog hende.
Når han den næste dag havde sovet rusen ud, var han
skamfuld og især meget snil mod gutten. Men snart var han
fuld igjen, og da slog han hende; tilsist slog han moderen
næsten hver gang, han var fuld; gutten gråt og bar sig; da
slog han også ham. Somme tider angrede han det så stærkt, at
han måtte ud. I denne tid fik han atter hug på dansen, spillede
som før og tog gutten med for at bære kassen. Der så gutten
meget. Moderen gråt, fordi han skulde være med, men turde
ikke sige det til faderen. "Hold dig til gud og lær ikke noget
stygt," bad hun og kjælede for ham. Men på dansene var det
meget morsomt, og her hjemme hos moderen var det ikke
morsomt. Han vendte sig mere og mere fra hende og til faderen,
Hun så det og taug. Fra dansene kunde han mange viser, og
dem sang han siden for faderen; det morede denne, og det var
stundom, gutten kunde få ham til at le. Men dette smigrede
gutten så, at han siden tog i for at lære så mange viser som
muligt; snart mærkede han sig, hvad slags det var, faderen
likte best, og hvad for noget i dem han lo ved. Hvor der nu
ikke var sådant i viserne, lagde gutten det ind af sig selv, så
godt han kunde, og dette gav ham en tidlig øvelse i at sætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
