- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
14

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Tredje kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hørt altsammen. Han sprang ned fra bordet, hvor han havde
siddet, gik ud, kastede sig på marken og vilde ligesom grave
sig ned. Han havde ingen ro, rejste sig og vilde længre bort.
Han gik forbi låven, og bag den sad moderen og sydde på en
ny fin skjorte, netop til ham. Hun pleiede ellers at synge en
salme over arbejdet, når hun sad slig; men nu sang hun ikke.
Hun gråt heller ikke, hun bare sad og sydde. Men da kunde
ikke Arne holde det længer ud; han kastede sig ned i græsset
lige foran hende, så op på hende og gråt, så det hulkede i
ham. Moderen slap arbejdet og tog hans hode mellem sine
hænder. "Stakkars Arne," sagde hun og lagde sit ned til.
Han forsøgte ikke på at sige et ord, men gråt, som han ikke
havde gjort før. "Vidste nok, du var god i grunden," sagde
moderen og strøg ham ned ad håret. "Mor, du skal ikke sige
nej til det, jeg beder om," var det første, han kunde sige. -
"Det ved du, jeg ikke gjør," svarede hun. Han forsøgte at
stanse gråten, og så fremstammede han med hodet i hendes
fang: "Mor, - syng noget for mig!" - "Kjære, jeg kan jo
ikke," sagde hun sagte. - "Mor, syng noget for mig," bad
gutten, "eller jeg tror aldrig, jeg er god til at se på dig mere."
Hun strøg på hans hår, men taug. "Mor syng, syng, hører
du! Syng!" tiggede han, "eller jeg går så langt bort, at jeg
aldrig mere kommer hjem igjen." Og medens han nu, fjorten
i sit femtende år som han var, lå der med hodet i moderens
fang, satte hun sig til at synge over ham:

Herre, tag i din stærke hånd
barnet, som leger ved stranden.
Send du din værdige Hellig Ånd,
at det kan lege selvanden.
Vandet er dybt, og bunden glat,
herre, får han først i armen fat,
drukner det ikke, men lever,
til du det nåderig hæver.

Moderen sidder i tunge savn,
ved ikke, hvor det farer,
ganger for døren, råber dets navn,
hører slet ikke, det svarer,
tænker som så, hvor end det er,
han og du er det altid nær;
Jesus, dets lille broder,
følger det hjem til moder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free