Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Tredje kapitel - Fjerde kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hun sang flere vers; Arne lå stille; der faldt velsignet fred
på ham, og under denne følte han, at han blev verderkvægende
træt. Det siste, han tydelig hørte, var om Jesus; det flyttede
med ham ind i meget lys, og her var det, som om tolv, tretten
sang; men moderens stemme hørte han over dem alle. Vakrere
mål havde han aldrig hørt, han bad om at faa synge så. Det
tyktes ham, at kunde han synge rigtig sagte, så fandt han det,
og nu sang han sagte, op igjen og sagte, og endnu mere sagte,
og det begyndte næsten at bli livsaligt, da han glad herover
straks tog i med stærk stemme, og borte var det. Han vågnede,
så og hørte sig omkring, men fornam intet uden den evige,
stærke fossedur og her tillige den lille elvebæk, som gik tæt
om låven med sagte og bestandig støj. Moderen var borte;
hun havde lagt under hans hode den halvfærdige skjorte og
sin trøje.
FJERDE KAPITEL.
Da nu den tid var kommen, at kreaturerne skulde gjætes
i skogen, vilde han gjæte. Faderen satte sig derimod; han
havde jo aldrig gjætet før og var nu i det femtende år. Men
så godt talte han for sig, at det blev, som han vilde, og hele
den vår, sommer og høst var han blot hjemme og sov; ellers
i skogen med sig selv den udslagne dag.
Did op til sig selv tog han sine bøger med. Han læste og
skar bogstaver i barken; han gik og tænkte, længtes og sang;
men når han om kvælden kom hjem, var faderen ofte
fuld, slog hans mor, forbandede hende og bygden og talte om,
at han engang kunde ha rejst langt bort. Da kom der også
rejselængsel i gutten. Det var ilde her, og bøgerne bar ud,
og somme tider var det, ligesom også luften bar ud og over
de høje fjælde.
Så var det, at han midsommers mødte Kristian, kaptejnens
ældste søn, som fulgte tjenestegutten tilskogs efter hestene for
at få ride hjem. Han var et par år ældre end Arne, let og
lystig, ustadig i al sin tanke, men midt ind imellem stærk i
sine forsæt. Han talte hurtig og afbrudt, gjærne om to ting
på en gang, red heste uden sadel, skjød fugle i luften, fiskede
med flue og forekom Arne at være målet for alt liv. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
