Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Fjerde kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde også hug til at reise og fortalte Arne om fremmede
land, så det strålede omkring dem, mærkede Arnes lyst til
læsning, og nu bar han op til ham de bøger, han selv havde
læst; efter hvert som Arne læste ud, fik han nye; han sad
selv der om søndagen og lærte ham at komme tilrette med
geografi og landkart, og hele den sommer og høst læste Arne,
så han blev bleg og mager.
Om vinteren fik han lov til at læse hjemme, da han dels
skulde gå til konfirmationen næste år, dels altid vidste at
omgåes faderen. Han begyndte med at gå på skole; men der
syntes det ham best, når han fik lukke øjnene og tænke sig
til bøgerne hjemme; heller ikke var nogen bondegut længre
hans kammerat.
Faderens mishandling af moderen tiltog med årene, ligesom
hans drik og legemssmerter. Og når Arne desuagtet måtte
sidde og fornøje ham for at skaffe moderen fred den stund,
og da ofte sige ting, han nu foragtede i sit hjærte, tog han had
til faderen. Dette bar han dybt hos sig så vel som sin
kjærlighed til moderen. Mødte han Kristian, gik talen fort om de
store rejser og bøgerne; selv for ham taug han om, hvorledes
det stod til hjemme. Men mangen gang, når han kom fra de
vidtfarende samtaler, gik hjemover alene og tænkte på, hvad
han nu maaske fik at møde, gråt han og bad gud mellem sine
stjerner at sørge for, han snart måtte få lov at rejse.
Om sommeren blev Kristian og han konfirmerede. Straks
efter satte hin igjennem sin plan. Faderen måtte lade ham
slippe afsted for at bli sjømand; han forærede Arne sine bøger,
lovede at skrive ham flittig til - og rejste.
Nu stod Arne alene.
I denne tid fik han atter lyst til at skrive viser. Han
lappede ikke længer på gamle, han lagede nye og lagde i dem,
hvad som gjorde ham mest ondt.
Men sindet blev ham for tungt, og sorgen sprængte viserne
for ham. Han lå nu i lange, søvnløse nætter og gjorde det til
vished hos sig selv, at han ikke længer kunde holde det ud,
men vilde rejse langt bort, søge Kristian - og ikke sige et ord
derom til nogen. Han tænkte på moderen, og hvad der skulde
bli af hende, og han kunde næsten ikke se hende i ansigtet
Da sad han en kvæld langt ud over og læste. Når det blev
ham for tungt, var det bøgerne, han tog til, og mærkede ikke,
at de øgede giften. Faderen var i bryllup, men ventedes hjem
den kvæld; moderen var træt og ræd ham, havde derfor lagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
