- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
17

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson With: Moltke Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Fjerde kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig. Arne for op ved et tungt fald i gangen og skramlen af
noget hårdt, som slog mod døren. Det var faderen, som kom
hjem.

Arne fik døren op og så på ham. "Er det dig, kloge
gutten! kom og hjælp far din op!" Han blev løftet og støttet
indover mod bænken. Arne tog felekassen, bar ind efter og
lukkede døren. "Ja, se på mig, du kloge gutten; jeg ser ikke
vakker ud nu; det er ikke længer Nils Skrædder. Det siger

- jeg dig, at du - aldrig skal drikke brændevin; det er -
djævelen, verden og vort eget kjød–––-, han står de
hoffærdige imod, de ydmyge giver han nåde.–––-Å jøje, jøje mig!

- Hvor langt det ret er kommet med mig!"
Han sad en stund stille, så sang han gråtende:

"Herre, du milde frelsermand,
hjælp du mig, hvis jeg hjælpes kan;
jeg ligger vel dybt i syndens skarn,
men er dog dit eget forløste barn!

Herre, jeg er ikke værd, at du skal gange ind under mit
tag; men sig ikkun et ord -." Han kastede sig forover,
gjemte ansigtet i sine hænder og gråt som i krampe. Længe
lå han slig, og da nævnte han ordlydende af bibelen, som han
vel havde lært det for over tyve år siden: "Men hun kom
og tilbad ham og sagde: Herre, hjælp mig! - Men han
svarede og sagde: Det er ikke smukt at tage børnenes brød
og kaste det for de små hunde. - Men hun sagde: Jo, herre,
de små hunde æde dog af de smuler, som falde af deres herres
bord."

Han taug, men gråt nu mere opløst og stille.

Moderen var vågnet for længe siden, men havde ikke turdet
se op; nu, da han gråt som en forløst, satte hun sig på
albuerne og så op.

Men neppe blev Nils hende var, før han skreg bortover
til hende: "Ser du op, du også, - du vilde vel se,
hvorledes du har flidd mig til. Ja, slig ser jeg nu ud, akkurat

slig!"–––-Han rejste sig op, og hun gjemte sig under fælden.

"Nej, gjem dig ikke, jeg finder dig nok," sagde han, idet han
strakte den højre hånd famlende frem for sig med udstrakt
pegefinger. - "Kril, kril!" sagde han, idet han drog fælden af
og stak pegefingeren på hendes hals.

"Far!" sagde Arne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:37:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjorfort/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free