- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
20

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Femte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

FEMTE KAPITEL.

Arne blev fåmelt og folkesky; han gjætede og lagede viser.
Han blev nitten, i sit tyvende år, og endnu gik han og gjætede.
Han lånte sig bøger hos præsten og læste; men dette var det
eneste, han ellers tog sig for.

Præsten budsendte ham om at ta skolemestertjeneste: "ti
bygden burde drage nytte af hans evner og kundskaber." Arne
svarede intet dertil; men dagen efter gjorde han denne vise,
mens han drev saueflokken foran sig:

"Killebukken, lammet mit!
Skjønt det ofte går tungt og stridt
op efter slette fjælde, -
følg du vakkert din bjælde!

Killebukken, lammet mit!
Pas så dygtig på skindet dit;
mor vil ha det i fælden,
som hun syr sig om kvælden.

Killebukken, lammet mit!
Læg så dygtig på kjødet dit!
ved du det ikke, tuppen,
at mor vil ha det i suppen?"

En dag i sit tyvende år blev han af vanvare vidne til en
samtale moderen og den forrige gårdmandskone imellem; de
var uenige om den hest, de havde sammen. "Jeg får vente og
høre, hvad Arne siger," mente moderen. "Den dovningen,"
svarer hun; "han vil vel, hesten skal gå og drive skogen rundt,
som han selv gjør." Nu taug moderen, skjønt hun før havde
talt godt for sig.

Arne blev ildrød. At moderen fik hånsord for hans skyld,
var ikke før faldt ham ind, og hun havde kanske fåt mange.
Hvorfor havde hun ikke sagt ham det?

Han tænkte sig vel om, og nu kom det ham i tanker, at
moderen næsten aldrig talte til ham. Men han heller aldrig til
hende; hvem talte han overhovedet med?

Mangen søndag, han sad stille hjemme, havde han lyst til
at læse prækener for sin mor, hvis øjne ikke så godt; hun
havde grædt formeget i sine dage. Men han kom sig ikke til.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free