- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
21

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Femte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Mangen gang havde han villet byde sig til at læse højt af sine
egne bøger, når det var stilt i huset, og det syntes ham, hun
måtte finde det langsomt. Men han kom sig ikke til.

"Det kan være slig slag. Jeg skal slutte med at gjæte og
flytte ned til mor." Han gik nogle dage og lod det bli fast;
buskapen drev han vide om i skogen og digtede på en vise:

"I bygden er der uro, i skogen er der ro;
her panter ingen lensmand, der panter de nu to.
Her slås de ej om kirken, som alle de gjør der;
men kanske og det kommer af, her ingen kirke er.

Hvor roligt d’er i skogen; bare høgen lidet grand
må pusle borti spurven for at se, om’n er istand,
og ørnen kværke livet af en stakkars dyresjæl:
der var jo ellers fare for, den kjeded sig ihjel.

Det ene træet hugger de, det andet rådner ned;
rødræven rev det hvide lam, som sol hun gik til fred.
Men ulven risped ræven, og de måtte gjøre lag;
for Arne han skjød ulven, førend endnu det blev dag’.

Så meget kan jo hændes, sa’n, i skog som og i dal;
det bliver blot at passe, at du ikke ser dig gal.
Jeg så en gut i søvne, jeg - han havde hugd sin far;
ved ikke, hvor, men tænker mig, i helvede det var."

Han kom hjem og sagde moderen, at hun kunde sende bud
på bygden efter en gjætergut; selv vilde han ta sig af gården.
Så blev det; men moderen var altid om ham med advarsel, at
han ikke skulde fortage sig på arbejdet. Hun lagede også så
god mad til ham i denne tid, at han ofte blev skamfuld ved
det; men han sagde intet.

Han bar på en vise, hvis omkvæd var: "Over de høje
fjælde," Han kunde aldrig få den færdig, og det kom mest af,
at han vilde ha omkvædet i anden hver linje; siden opgav
han dette.

Men flere af de viser, han lagede, kom ud blandt folk, hvor
de var vel likte; det var dem, som gjærne vilde tale med ham,
især da de også mindedes ham fra gutten af. Men Arne var ræd
alle, han ikke kjendte, og tænkte ondt om dem, mest fordi han
trodde, at de tænkte ondt om ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free