- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
23

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Femte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hun gjemte huen i tredive år,
måtte ikke skjæmme den ud!
Så bærer jeg den så glad som brud,
når jeg for vorherre står.

Hun gjemte huen i firti år,
huskede endnu på sin mor:
"Vesle min hue, for vist jeg tror,
vi aldrig for alteret står."

Hun ganger for kisten at tage den,
hjærtet var så stort derved;
hun leder frem til dens gamle sted,
da var der ikke tråden igjen."

Arne sad, som det havde spillet langt borte i lien. Han gik
op til Knut. "Har du mor?" spurte han. "Nej." - "Har du
far?" - "Å nej, ikke far." - "Er det længe siden de døde?"

- "Å ja, det er længe siden."

"Du har vel ikke mange, som holder af dig?" - "Å nej,
ikke mange." - "Har du nogen her?" - "Nej, ikke her." -
"Men borti hjembygden?" - "Å nej, ikke der heller." -

"Har du slet ingen, som holder af dig?"

"Å nej, jeg har ikke det."

Men Arne gik fra ham og holdt således af mor sin, at
hjærtet sprængte på, og han følte som en lysning over sig.
Du himmelske gud, tænkte han, du har givet mig hende, og
så usigelig megen kjærlighed ved hende, og jeg lægger den hen,

- og engang jeg vil ta den, så er hun kanske ikke mere!
Han vilde til hende, om ikke for andet, så bare for at se hende.
Men på vejen faldt det med ét på ham: "Kanske du, fordi du
ikke skjønner på hende, meget snart skal ha den straf at miste
hende!" - Han blev stående, hvor han stod. "Almægtige gud,
hvad skulde der så bli af mig?"

Det var ham, som hændte der netop en ulykke hjemme;
han lagde på sprang op mod huset, den kolde sved stod ham
på panden, og benene tog næsten ikke jorden. Han rev op
svaldøren; men indenfor var der straks, som der lå ro i luften.
Han tog sagte op stuedøren. Moderen havde lagt sig, månen
faldt lige på hendes ansigt; hun lå og sov som et barn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free