- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
26

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Sjette kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


det hen i den ene seng i barakken. I den andre skulde
Storslåpen lægge sig; men lensmanden lagde sig i sin kappe tæt
op til væggen. - Da det blev mørkt, og Storslåpen skulde ind
til sengekammeraten sin, var det netop, ligesom døren gik igjen
af sig selv, og han stod i mørke. Men Storslåpen tog på at
synge salmer; for han havde en stor røst. "Hvorfor synger
du salmer?" spurte lensmanden udenfor væggen. "Uvist, om
han har havt klokker," svarede Storslåpen. Siden tog han på
at bede, det stærkeste han kunde. "Hvorfor beder du? spurte
lensmanden udenfor væggen. "Han har vist været en stor
synder," svarede Storslåpen. Så blev der langt om længe stilt,
og det var næsten, som lensmanden skulde sovne. Da skreg
det derinde, så hytten skalv: "Kommer nok igjen!"- Et
helvedes brot og bulder rejste sig; "kom med de femti dalerne
mine;" brølede Storslåpen, og så skreg det, og brød det;
lensmanden op med døren, folk til med stænger og brande, og da
lå Storslåpen midt på gulvet og havde benskranglet over sig -."

Der var såre stilt om bordet. Endelig siger en, som skulde tænde
sin kridtpibe: "Han blev jo gal efter den dag." "Han blev så."

Arne følte, de så på harn, og derfor kunde han ikke få
øjnene op. "Siger, som jeg har sagt," tog den første i, "intet
graves så langt ned i natten, at det ikke finder sin dag." -
"Nej, nu skal jeg fortælle om en søn, som slog sin egen far,"
sagde en lys, svær mand med rundladent ansigt. Arne kjendte
ikke pladsen, han sad på.

Det var en slåskjæmpe af en stor slægt borti Hardanger; han
brød ned meget folk. Faderen og han var usams om livøret, og
således bar det til, at den mand ikke havde fred i hus eller bygd.

Han blev selv mere ond derved, og faderen satte efter ham.
"Jeg tar ikke dom af nogen," sagde sønnen. "Af mig skal du
ta den, så længe jeg lever," svarede faderen. - "Tier du ikke
stille, så slår jeg dig!" sagde sønnen og rejste sig - "Ja, trøst
dig til, om du tør, og det skal aldrig gaa dig godt i verden,"
svarede faderen han rejste sig også. - "Mener du?" - og
sønnen satte ind på ham og brød ham ned. Men Faderen tog
ikke imod, lagde armene over kors og lod ham fare med sig,
som han vilde.

Sønnen slog ham, tog ham og drog ham mod døren: "Jeg
vil ha husfred!" - Men da de kom til døren, lettede faderen
på sig. "Ikke længre end til døren," sagde han, "for så langt
drog jeg far min." Sønnen ænsede det ikke, men drog hodet
over tærskelen. "Ikke længre end til døren, siger jeg!" den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free