- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
27

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Sjette kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gamle rejste sig, kastede sønnen for sine fødder og revsede
ham som et barn.

«Dette var stygt,» sagde flere. «Hug dog ikke til far sin!»
syntes Arne, at en sagde; men han var ikke viss derpå.

«Nu skal jeg fortælle eder noget,» sagde Arne, han rejste
sig ligbleg og vidste ikke, hvad han vilde sige. Han så bare
ordene drive som store sneflokker; «jeg tar ind i som på træf!»
og han begyndte.

«Et trold mødte på en vej en gut, som gik og gråt. «Hvem
er du mest ræd,»sagde troldet, «nten dig selv eller andre?»
Men gutten gråt, fordi han om natten havde drømt, at han
havde måttet dræbe den slemme far sin, og derfor svarede han:
«Jeg er mest ræd mig selv.» - «Så vær i fred for dig selv,
og gråt aldrig mere; ti herefter skal du bare ligge i krig med
andre.» Og troldet gik sin vej. Men den første, gutten mødte,
lo ad ham, og derfor måtte gutten le ad ham. Den anden,
han mødte, slog ham; gutten måtte forsvare sig og slog ham
igjen. Den tredje, han mødte, vilde dræbe ham, og derfor
måtte gutten dræbe ham. Men alt folk snakkede ondt om ham,
og derfor vidste han ikke andet end ondt at tale om alt folk.
De stængte for ham sine skabe og døre, så han måtte stjæle
sig til det, han skulde ha; han måtte stjæle sig til sin
nattero. Siden han nu ikke fik gjøre noget godt, måtte han gjøre
bare ondt. Da sagde bygden: «Den gutten må vi gjøre det
af med; han er så ond,x og en vakker dag tog de og skaffede
ham afvejen. Men gutten vidste slet ikke, han havde gjort noget
ondt, og derfor kom han efter døden drivende lige ind til
vorherre. Der sad på en bænk den far, han slet ikke havde dræbt,
og lige mod ham på en anden bænk sad alle de, som havde
nødt ham til at gjøre ondt. «Hvad for en bænk er du ræd?»
spurte vorherre, og gutten pegede på den lange. «Sæt dig da
hos far din,» sagde vorherre, og gutten vilde så gjøre. Da stupte
faderen ned af bænken med et stort hug i nakken. På hans
plads kom der et billede af gutten selv, men med angrende
ansigt og ligblege miner; endnu et med drukkent ansigt og
hængende krop; endnu et med vanvittigt ansigt, revne klæder
og forfærdelig latter. «Slig kunde det også ha gåt dig,» sagde
vorherre. - «Ja, monstro det?» sa’ gutten, han tog fat i
vorherres kjortel. Da faldt begge bænkene ned af himmelen, og
gutten stod igjen hos vorherre og lo. «Husk på dette, når du
vågner,» sagde vorherre, - og gutten vågnede i samme stund.
Men den gutten, som således har drømt, er jeg, og de, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free