Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Ottende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
drog sig derfra og bort over stranden, hvor bare vorherres
mørke skog drev op. Inde i skogen og langs vandet havde
mennesket draget sig vej ligesom med en finger; ti en
bugtende støvstribe slog sig alt jævnt igjennem. Denne fulgte han
med øjet lige til bent overfor der, hvor han sad; da sluttede
skogen; fjældet gav lidt mere rum, og straks lå der gård i
gård. Det var endnu større huse end de inde i bunden,
rød-malede, med højere vinduer, som brændte i solen. Der stod
stort sollys på bakkerne; det mindste barn, som legede der,
viste sig så tydelig; tindrende hvidt sand lå tørt ved vandet,
og på dette hoppede unger sammen med nogle hunde. Men
med en gang var det hele solforladt og tungt, husene
mørkerøde, engen sortgrøn, sandet gråhvidt, børnene små klumper;
en tågestump var steget op over fjældet og havde taget solen.
Han gjemte øjet nede i vandet; men der fandt han igjen
altsammen. Markerne lå og vuggede, skogen trådte taus hen til,
husene stod og så ned, dørene var åbne, og børn gik ud og
ind. Eventyr og barnlige ting kom farende til som små fiske
efter agn, skar væk, kom igjen, legede omkring, men
nappede ikke.
- "Lad os sætte os her, til mor din kommer efter;
præstefruen blir vel også engang færdig." - Arne skræmtes op; der
havde sat sig nogen lige bag ham. "Men jeg kunde ret få
være igjen bare denne ene natten," sagde en bønlig stemme
igjennem gråd; den måtte tilhøre en ikke ganske voksen jente.
"Gråt nu ikke mere; det er stygt at gråte, fordi du skal hjem
til mor din." Det var en blid stemme, der gik langsomt og
tilhørte en mand. "Det er ikke derfor, jeg grater." -
"Hvorfor er det, du grater da?" - "Fordi jeg ikke længer skal være
sammen med Mathilde."
Så hed præstens eneste datter, og mindedes Arne, at en
bondejente var opdraget sammen med hende. "Det kunde
ligevel ikke vare evig dette." - "Ja, men en dag til da, kjære!"
og hun stortudede. - "Best er det, du føres hjem nu; -
kanske det alt er for sent." - "For sent? hvorfor det? Har
du hørt sligt?" - "Du er bonde født, og bonde skal du bli;
vi har ikke råd til at holde nogen stasjomfru." - Jeg kunde
da endelig være bonde, fordi jeg blev der." - "Det forstår
du dig ikke på." - "Jeg har bestandig båret bondeklæder." -
"Det er ikke dem, som gjør det." - "Jeg har både spundet,
vævet og kogt." - "Det er ikke det heller." - "Jeg kan tale
ligesom du og mor." - "Ikke det heller." - "Ja, så ved jeg
4 - Bjørnson: Fortællinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
