- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
35

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Ottende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ARNE

Men bag efter vognen kom en jente farende i stråhat og
med flagrende hår; det var præstefrøkenen. "Eli, Eli!a ropte
hun på lang vej. "Mathilde, Mathilde!" svaredes der, og op
og mod hende. De mødtes oppå bakken, de tog om hinanden
og gråt. Da tog Mathilde op noget, hun havde sat ned i
græsset; det var et fuglebur. "Du skal ha NarriEas, det skal du,
Mor vil det også. Du skal endelig ha Narrifas ... jo du
skal! - og så skal du tænke på mig - og meget ofte ro ...
ro ... ro over til mig; - og de gråt begge meget. - "Eli!
kom nu, Eli! Stå ikke der!" lød nedenifra. - "Men jeg, jeg
vil være med," sagde Mathilde; "jeg vil være med over og
sove hos dig inat!" - "Ja, ja, ja!" - og med armene om
hinandens hals drog de nedover mod støen. En stund efter
så Arne båden ude på vandet, Eli stod højt i bagstavnen med
fugleburet og vinkede, Mathilde sad igjen på voren og gråt.

Hun blev siddende der, så længe båden var på vandet;
der var kort over til de røde huse, som før meldt, og Arne
blev også siddende. Han fulgte båden ligesom hun. Den kom
snart over i det sorte, og han ventede, til den lagde mod land;
da så han dem i vandet; i dette fulgte han dem med op mod
husene, just til det vakreste af dem alle. Han så moderen gå
ind først, så faderen med kisten, og sist datteren, så vidt han
kunde skjelne dem på størrelsen. En stund efter kom datteren
ud igjen og satte sig foran burdøren, ventelig for at se over
nu, i det samme solen lagde sin siste stråle. Men
præstefrøkenen var alt gåt, og det var blot han, som nu sad og så
hende i vandet. "Montro hun ser mig?"–––-

Han rejste sig og gik; solen var nede, men himmelen lys
og blåklar, sådan som sommernatten har den. Dampen af vand
og land drog sig op over fjældene på begge sider; men toppene
stod fri og så over til hverandre. Han kom højere op; vandet
blev mere sort og nedsænket og ligesom mere tæt. Dalen
derinde i bunden blev kortere og drog sig mere mod vandet;
fjældene stod nærmere for øjet og gik mere i en klump; ti
sollyset adskiller. Himmelen selv kom længre ned, og alt blev
venligt og fortroligt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:24:25 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free