Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Niende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"Dét var en voksen gut, som gjætede, og han drev gjærne
buskapen op efter en bred elv. Når han kom højere op, var
der en hammer, som gik så vidt udover, at han kunde rope
over til den andre siden. For der over på den andre siden
gjætede en jente, som han hele dagen kunde se, men ikke
komme hen til.
"Hvat hejtir du, jenta i saudaflokkin,
som blæs’ på horn og bind’ på sokkin?"
Han spurte mange dage op igjen, og endelig en dag fik
han svar:
"Navnit mit syrn’ som and på ejt vatn;
ro y vir, du gut undir bukskinds-hattin!"
Men deraf blev gutten lige klog og tænkte ikke videre at
vyrde hende. Hermed gik det ikke så let; ti han kunde drive
buskapen, hvor hen han vilde, det bar dog bestandig tilbage til
hammeren. Da blev gutten ræd og ropte:
"Hvat hejtir då far din, og hejmin, du ejgr?
Eg hev’ inki set deg på kyrkjuvegir."
Gutten trodde nemlig halvt om halvt, det var en hulder.
"Far min er druknad, og gardin hev’ brunnit,
og vegin til kyrkja eg aldri hev’ funnit."
Heraf blev også gutten lige klog. Om dagen var han på
hammeren; om natten drømte han, at hun dansede om ham
og slog ham med en stor kohale, hver gang han vilde ta efter
hende. Han fik snart ikke sove; arbejde kunde han heller
ikke, og det blev elendigt med gutten.
"Og er du ej huldr, so lyt du meg spara;
men er du ej jenta, so skund deg at svara."
Men det svarede ikke, og da blev det vist, at det var en
hulder. Han opgav gjætingen, men lige galt var det; for hvor
han stod, og hvad han gjorde, så tænkte han på den fagre
huldren, som blæste på horn.
Så, en dag han stod og huggede ved, kommer en jente
gjennem gården, der livagtig så ud som huldren. Men da hun
kom nærmere, var det ikke hende. Han tænkte meget over
dette; da kommer jenten tilbage, og langt borte var det huldren,
og han løb lige imod hende. Men straks han kom hende nær,
var det ikke hende.
5^ 39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
