- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
40

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Niende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Siden kunde gutten være ved kirke, på dans, i andre
samlag, eller hvor han vilde, - jenten var der også; når han var
fra hende, syntes hun huldren; nær hos var det en anden;
han spurte hende så, om det var hende eller ikke hende; men
hun lo ham ud. Lige så godt: springe i det, som krybe i det,
tænkte gutten, og så giftede han sig med jenten.

Da dette vel var gjort, likte gutten ikke længer jenten.
Borte fra hende længtes han til hende; men hos hende længtes
han til en, han ikke så. Derfor blev gutten ond mod konen
sin; hun bar det og taug.

Men en dag, da han ledte efter hestene, kom han op på
hammeren, og gutten satte sig ned og ropte:

"Du lejkar i hugin som maaneskins-kvældin;
du brænn’ langt ifraa meg som sankthans-eldin!"

Gutten syntes, det gjorde godt at sidde der, og^siden gik
han did så ofte, det var galt hjemme. Konen gråt, når han
var gåt.

Men en dag, han sad der, sad også huldren lyslevende på
den andre siden og blæste på horn!

"Aa - nej, er du komi; hvar fagrt dat lætr!
Aa, blaas litit mejra, eg sit’ her og grætr."

Da svarerde hun:

"Eg blæsr deg draumarni burt utur hugin;
fyr’ hejma aa akrin da rotnar nu rugin."

Men da blev gutten ræd og gik hjem igjen. Det var dog
ikke længe, før han blev så kjed konen, at han måtte drage
tiiskogs, satte sig på hammeren. Da sang det mod ham:

"Eg drøymdi, du kom hit; - hej, skund deg og tag meg;
nej, inki dit y vir; - eg stend lika bag deg."

Gutten for op og så sig om, og da smat en grøn stak bort
mellem buskene. Han efter. Nu blev det et jag gjennem al
skog. Så rap på foden, som den huldren var, kunde intet
menneske være; han kastede stål over hende gang efter gang;
hun løb lige godt. Men snart begyndte hun at blive træt; det
så gutten på fodlaget; men han så også på al hendes skabning,
at det var huldren selv og ingen anden. "Nu skal du sagtens
bli min," tænkte gutten og kastede sig med én gang så hårdt

40 &3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free