Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Niende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARNE
ind på hende, at både han og huldren trillede lange bakker
nedover, før det tog stans. Da lo huldren, så gutten synes det
sang i bjærgene; han tog hende på fang, og såofager var hun,
netop, som han tænkte, konen skulde være. "Å - nej, hvem
er du, som er så fager?" spurte gutten, han klappede hende,
og hun var så varm i kinderne. "Men, herre gud, jeg er jo
konen din," sagde hun. -"
Jenterne lo og gjorde nar af gutten. Men gudfar spurte Arne,
om han havde hørt vel efter.
- "Nej, nu skal jeg fortælle noget," sagde en liden en
med et lidet, rundt ansigt, som havde sådan liden næse.
"Der var en liden gut, som vilde så gjerne fri til en liden
jente; voksne var de begge to; men de var så små afsig. Og
den gutten kunde slet ikke komme sig til at fri. Han holdt sig
hen til hende i kirken, men da blev det altid prat om vejret;
han gik bort til hende på dansene, og han dansede hende mest
ihjel; men snakke fik han ikke. "Du får lære at skrive, så
slipper du det," sagde han til sig selv, - og gutten til at skrive;
han trodde aldrig, det kunde bli vakkert nok, og derfor skrev
han et helt år, før han turde tænke på brevet. Nu var det at få
leveret det, så ingen så det, og der bagom kirken traf det slig
til, at de stod alene. Jeg har et brev til dig," sagde gutten.
"Men jeg kan ikke læse skrift," svarede jenten.
Og så stod gutten der.
Men han tog tjeneste hos jentens far og var ikke fra hende,
så lang dagen var. Engang var han så nær ved at få snakke:
han havde alt fåt munden op; men så fløi der en stor flue ind
i den. - "Bare ingen kommer og tar hende fra mig," tænkte
gutten. Men der var ingen, som kom og tog hende fra ham;
for hun var så liden.
Men så kom der en alligevel; for han var også liden.
Gutten merkede nok, hvad han vilde, og da de gik op på svalen
sammen, satte gutten sig ved nøgelhullet. Nu fridde han, som
indenfor var; "jøje, min tosk, som ikke har skyndt mig!"
tænkte gutten. Han, som indenfor var, kyssede jenten midt på
munden. - "Det smagte vist godt," tænkte gutten. Men han,
som indenfor var, satte jenten på fang. "Slig verden som vi
lever i!" sagde gutten og gråt: Dette hørte jenten og gik til
døren: "Hvad er det, du vil mig, stygge gutten, at jeg aldrig
kan være i fred for dig?" - Jeg? - jeg vil bare bede om
at få være brudesvenden din." - "Nej, det skal brødrene mine
være," svarede jenten og smeldte døren i. -
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
