- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
47

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Tiende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rer til dem, og med dem talte han meget om deres søstre, især
om Eli. En dag bragte Elis bror bud, at han skulde ikke gå
så slusket på håret. "Hvem har sagt det?" - "Eli sagde det;
men jeg skulde ikke sige, at hun havde sagt det." - Nogle
dage efter sendte han det bud, at Eli måtte le lidt mindre.
Gutten kom igjen med det bud, at Arne endelig måtte le lidt
mere.

Engang vilde gutten ha noget, han havde skrevet. Arne lod
ham få det og tænkte ikke videre over den ting. En stund
efter vilde gutten glæde Arne med den tidende, at begge jenterne
likte hans skrift så svært. "Har de da set den?" - "Ja, det
var for dem, jeg bad om den." - Arne bad gutterne bringe
ham noget, som deres søstre havde skrevet; de så gjorde; Arne
rettede skrivefejl deri med en tømmerblyant; han bad gutterne
lægge det så, at det var let at finde. Siden fandt han papiret
igjen i sin trøjelomme; men nedenunder stod skrevet: "Rettet
af en kry fa,nt."

Dagen efter sluttede Arne sit arbejde på præstegården og
rejste hjem. Så mild, som han var den vinter, havde moderen
ikke set ham siden hin sørgelige tid kort efter faderens død.
Han læste prækenen for hende, fulgte hende til kirke og var
meget god mod hende. Men hun vidste godt, at det altsammen
mest var for at få hendes samtykke til at rejse fra hende, når
våren kom. Så fik han bud fra Bøen en dag, om han ikke
vilde komme did og skjære med håndsag.

Arne blev ganske ræd og svarede ja, som om han ikke
tænkte over det. Straks budet var gåt, sagde moderen: "Du
kan nok bli forundret! Fra Bøen?" - "Er det da så
underligt?" spurte Arne, men så ikke på hende. "Fra Bøen!" ropte
moderen en gang til. - "Nu, hvorfor ikke lige så godt derfra
som fra en anden gård?" han så lidt op. - "Fra Bøen og
Birgit Bøen! - Baard, som slog far din fordærvet, og det for
Birgits skyld!" - "Hvad siger du?" ropte nu også gutten.
"Var det Bård Bøen?" -

Søn og mor stod og så på hinanden. Et helt liv drog frem
imellem dem, og det var et øjeblik, hvori de så den sorte tråd,
som al vej havde spundet sig igjennem. De gav sig senere til
at tale om hine faderens stordage, da gamle Eli Bøen selv
fridde til ham for datteren Birgit og fik kurven; de gik
altsammen igjennem, lige til der Nils stupte, og begge fandt ud,
at Bårds skyld havde været den mindste. Men det var
alligevel ham, som havde slåt faderen fordærvet, ham var det.

<&& 47

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:24:25 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free