Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Tiende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne gik til forsædet; konen gik ud, manden arbejdede; Arne
spurte derfor, om også han kunde begynde. "Vi kan først
spise til middag."
Konen kom ikke mere ind; men næste gang kjøkkendøren
gik op, var det Eli, som kom. Hun lod først, som hun ikke
så ham; da han rejste sig for at gå til hende, stansede hun
og vendte sig halvt om for at gi ham hånden; men hun så
ikke på ham. De vekslede et par ord; faderen arbejdede. -
Hun havde flettet hår, gik i trangærmet livkjole, var smækker
og rank, rund om håndledet og liden i hånden. Hun dækkede
bordet; arbejdsfolket spiste i den anden stue, men Arne med
husbondsfolkene i denne; det traf sig nemlig så den dag, at de
spiste særskilt; ti ellers spiste alle ved samme bord i det store,
lyse kjøkken. - "Kommer ikke mor?" spurte manden. -
"Nej, hun er på loftet og vejer uld." - "Har du bedt hende?"
- "Ja, men hun siger, hun vil intet ha." - Der var en stund
taushed. "Det er jo koldt på loftet." - "Hun vilde ikke, jeg
skulde lægge i."
Efter middagen arbejdede Arne; om kvælden var han atter
inde blandt dem. Da sad konen også der. Kvindfolkene sydde;
manden stellede med nogle småting; Arne hjalp ham; der var
timelang taushed; ti Eli, som ellers syntes at føre ordet, taug
også nu. Arne tænkte med forfærdelse, at så var det vel også
ofte hjemme hos ham; men det var, som han følte det først
nu. Eli pustede engang langt ud, som havde hun holdt ud
længe nok, og så gav hun sig til at le. Da lo også faderen,
og Arne syntes også, det var latterligt, og tog i med. Fra nu
af talte de adskilligt; tilsist blev det især ham og Eli; faderen
lagde ord ind. Men engang Arne havde talt længe, kom han til
at se op; da mødte han moderen, Birgit; hun havde sænket
arbejdet og sad og nidstirrede på ham. Nu tog hun arbejdet
fat, men ved det første ord, han sagde, så hun op.
Det blev sengetid, og hver gik til sit. Arne vilde mærke
sig den drøm, han havde havt første nat på et nyt sted; men
der var ingen mening i den. Han havde hele dagen lidet eller
intet talt med husbonden; men om natten var det kun om ham,
han drømte. Det sidste var, at Baard sad og spillede kort med
Nils Skrædder. Denne var såre vred og bleg i ansigtet; men
Baard smilede og drog kortene over til sig.
Arne var der flere dage, hvori så godt som intet blev talt,
men meget arbejdet. Ikke alene de i dagligstuen taug, men
tjenerne, husmændene, selv kvindfolkene. Der var en gammel
5 - Bjørnson: Fortællinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
