- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
56

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Ellevte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

galt, som det kunde gå; - men det forstår sig: Jeg havde

også ventet længe.–––-

Nils fløj efter alle jenter, og de efter ham. Der var bare
en, jeg vilde ha, men den tog han fra mig på hver dans, ved
ved hvert bryllup, i hvert samlag; det var hende, jeg nu er

gift med.––––––Jeg havde ofte hug, der jeg sad, til at prøve

styrke med ham for den sags skyld; men jeg var ræd, at jeg
skulde tabe, og vidste, at da tabte jeg hende med det samme.

- Når alle de andre var gåt, tog jeg de løfter, han havde taget,
spændte den bite, han havde spændt; men næste gang han fløj
med jenten bort ifra mig, vovede jeg mig dog ikke i kast med
ham, - skjønt det hændte dog engang, han stod og fjasede
med hende lige for ansigtet mit, at jeg tog en velvoksen kar
og lagde over biten som for moro. Han blev også bleg den
gang.–––-

Dersom han endda havde været god mod hende; men han
sveg hende, og det var om igjen kvæld efter kvæld. Jeg tror
næsten, hun holdt mere af ham for hver gang. - Så var det,
at det siste hændte. Jeg tøenkte, at nu måtte det briste eller
bære. Vorherre vilde heller ikke, han skulde gå længre den
gang, og derfor faldt han lidt tyngre, end jeg undte ham det.
–––-Jeg har aldrig set ham siden."

De sad en lang stund tause; endelig fortsatte Baard:

>Jeg bød mig frem igjen. Hun svarede hverken ja eller
nej, og så tænkte jeg, det kunde bli bedre siden. Vi giftede
os, brylluppet stod nede i dalen hos en faster, som hun
arvtog; vi begyndte med meget, og det har siden vokset. Vore
gårde lå ved siden af hinanden, og nu blev de slåt sammen,
som min tanke havde været fra gutten af. - Men meget andet
blev ikke, som min tanke havde været." - Han sad længe
stille; Arne trodde en stund, han gråt; det var ikke så. Men
han var endnu blidere i stemmen end sædvanlig, da han
blev ved.

"Hun var stille i førstningen og meget sorgfuld. Jeg havde
intet at sige til trøst, og derfor taug jeg. Siden fik hun det
stundimellem med dette styrendes væsen, som du kanske har
set; det var altid et slags ombytte, og derfor taug jeg også da.

- Men en rigtig glad dag har jeg ikke havt, siden jeg blev
gift, og nu har jeg været det i en tyve år.–––-"

Her brød han pinden i to stykker; siden sad han en stund
og så på disse stykker.

"–––-Da Eli vokste til, tænkte jeg, hun havde mere glæde

56 ^?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free