- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
57

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Ellevte kapitel - Tolvte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af at være blandt fremmedfolk end her. Det er sjælden, jeg
har villet noget, jeg; det meste har også været galt, - så blev
dette med. Moderen sad og længtes efter barnet, skjønt bare
vågen lå imellem, og tilsist skjønte jeg, at det heller ikke bar
rigtig i vej derover i præstegaarden, for det præstegårdsfolket
er da rigtig noget godsligt tultøj; men jeg skjønte det for sent.
Hun holder nok nu hverken af far eller mor."

Huen havde han taget af igjen; nu lå det lange hår nedover
øjnene; han strøg det til side og satte huen på med begge
hænder, som vilde han gå; men idet han for at rejse sig havde
vendt sig mod huset, stoppede han og føjede til, idet han så
til loftsvinduet:

Jeg trodde, det var best, Mathilde og hun ikke tog farvel,
jeg; men så var det galt. Jeg så’ hende, at den vesle fuglen
var død, for det var jo min skyld, og så syntes det mig best
at tilstå det; men så var det også galt. Og sådan er det med
alting. Jeg har altid tænkt at gjøre det til det beste, jeg, men
så er det blevet til det værste, og nu er det kommet saa vidt,
at de taler ondt om mig, både kone og datter, og jeg går her
alene."

En jente ropte op til dem, at nu blev maden kold. Baard
rejste sig. "Jeg hører hestene knægge," sagde han; "det er vel
nogen, som har glemt dem;" han gik bort til stalden for at gi
dem hø.

TOLVTE KAPITEL.

Eli var såre mat efter sygdommen; moderen sad over hende
nat og dag og var aldrig nede; faderen var da oppe sin
sædvanlige tur på hosesokkerne og med huen lagt efter udenfor
døren. Arne var endnu på gården; han og faderen sad
sammen om kvælden; han var kommen til at holde så af Baard.
Baard var en vellært, dybtænkt mand, men var ligesom lidt
ræd det, han vidste. Når nu Arne hjalp ham til rette og
fortalte ham, hvad han ikke før vidste, var Baard meget
taknemmelig.

Eli kunde snart sidde oppe stundimellem, og efter hvert
som det nu gik fremad, fik hun flere indfald; således var det
en kvæld, at Arne sad i stuen nedenunder, hvor Eli lå, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free