Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Tolvte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke andet gjort." - "Da fik du nok meget at høre." - "Du
kan så sige."
"Hun talte nok om min far." - "Ja."–––-"Tænker på
ham endnu?" - "Hun tænker på ham." - "Han var ikke
god mod hende." - "Stakkars mor!" - "Han var dog værst
mod sig selv."
Den ene tænkte, hvad han ikke vilde sige den anden. Eli
var den, som først bandt ord imellem dem: "Du skal være
lig din far." - "De siger så," svarede han undvigende; hun
lagde ikke mærke til tonen, og derfor kom hun igjen om en
stund: "Kunde også han lage viser?" - "Nei."
"Syng en vise for mig,–––-en, som du selv har laget."
Men Arne havde ikke for skik at tilstå, det var egne viser, han
sang. Jeg har ingen," sagde han. "Du har nok, og du synger
dem nok også, når jeg beder om det." - Hvad han aldrig
havde gjort for andre, det gjorde han nu for hende. Han sang
nemlig følgende vise:
Træet stod færdigt med blad og med knop.
"Skal jeg ta dem?" så’ frosten og pustede op.
"Nej, kjære, lad dem stå,
til blomster sidder på!" -
bad træet og skalv ifra rod og til top.
Træet fik blomster, så fuglene sang.
"Skal jeg ta dem?" så’ vinden og vifted’ og svang.
"Nej, kjære, lad dem stå,
til bærret sidder på!"
bad træet, i vinden det dirrende hang.
Og træet fik bær under soløjets glød.
"Skal jeg ta dem?" så’ jenten, så ung og så rød.
"Ja, kjære, du kan ta
så mange, du vil ha!"
så’ træet, og grenen det bugnende bød.
Den visen tog næsten vejret fra hende. Han sad også
bagefter, som havde han sunget mere, end han vilde sige.
Mørket ligger tungt over dem, som sidder sammen deri og
ikke vil tale; de er aldrig nærmere hinanden end da. Han hørte,
bare hun vendte sig, bare hun drog hånden over åklædet, bare
hun engang pustede lidt stærkere end ellers. -
"Arne, - kunde du ikke lære mig at lage viser?" - "Har
du aldrig prøvet?" - "Jo, nu i de siste dagene; men jeg får
9^©- 59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
