- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
60

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Tolvte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

A K IN c (j^^TG5"’5:;^^Xir*i:^^

ingen til." - "Hvad har du da villet ha i dem?" - "Noget
om mor, som holdt så af far din." - "Det er et tungt emne."
- >Jeg har også grædt over det." - "Du skal ikke søge
emner; de kommer." - "Hvorledes kommer de?" - "Som
andet kjært: når du mindst venter." - De taug begge. "Det
undrer mig, at du, Arne, længes bort, som bærer så meget
vakkert hos dig." - "Ved du, at jeg længes?" - Hun svarede
ikke herpå, hun lå stille som i tanker. "Arne, du må ikke
rejse bort!" sagde hun, og det kom varmt til ham. - "Somme
tider har jeg også mindre lyst." - "Din mor må holde meget
af dig. Jeg må få se din mor!" - "Kom bort på Kampen,
engang du blir frisk." Og nu tænkte han hende med en gang
sidde i den lyse stue på Kampen og se på fjældene; brystet
begyndte at gå i ham, blodet for ham til hodet. "Her er varmt
herinde," sagde han og rejste sig.

Hun hørte det; "kjære, vil du gå?" sagde hun, og han
satte sig.

- - "Du må komme oftere hid til os; - mor holder så

meget af dig." - Jeg har også selv lyst;–––-men jeg

må dog ha ærend." - Eli taug lidt, som tænkte hun sig om.
»Jeg tror," sagde hun, "at mor har noget, hun vil bede dig
om."––––

Han hørte hende rejse sig i sengen. Ingen lyd var i
kammeret eller nedenunder uden klokken, som kakkede på væggen.
Da brød hun ud:

"Gud give, det var sommer!"

"At det var sommer!" og det drog op for hans tanke med
fugtigt løv og bjældeklang, hauking fra fjældene, sang fra dalene,
Sortevandet lå der og skinnede i solen, gårdene vuggede deri.
Eli kom ud og satte sig ligesom hin kvæld. "Var det sommer,"
sagde hun, "og jeg sad på bakken, tror jeg vist, at jeg nu kunde
synge en vise!"

Han lo og spurte: "Hvad skulde den da gå om?" -
"Om noget som var let, om - ja, jeg ved ikke selv–––-."

"Sig det, Eli!" han rejste sig i glæden, men tænkte sig om
og sad.

"Jeg vil ikke sige dig det for alt i verden!" - hun lo. -
"Jeg sang for dig, da du bad." - "Det er sandt; men nej,
nej!" - "Eli, tror du, jeg gjør nar af det lille verset, du har
digtet?" - "Nej, det tror jeg ikke, Arne; men det er ikke
noget, jeg selv har gjort." - "Er det da af en anden?" -
"Ja, det kom således farende." - "Så kan du jo sige mig

60 -Q^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free