Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Tolvte kapitel - Trettende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
^^^^^ARNE
det." - "Nej, nej, .det er ikke noget sådant heller, Arne; bed
mig ikke mere." Hun gjemte vist hodet i sengen; ti det siste
kom næsten bort. "Eli, nu er du ikke snil mod mig, sådan
som jeg har været mod dig!" han rejste sig. "Arne, det er
forskjel - du forstår mig ikke - men det var - jeg ved ikke
selv - en anden gang - bliv ikke sint på mig, Arne! gå ikke
fra mig!" hun begyndte at gråte.
"Eli, hvad fattes dig?" han lyttede. "Er du syg?" han
trodde det ikke selv. Hun gråt endnu; han syntes, han måtte
gå frem eller tilbage. "Eli!" - "Ja"; de hviskede begge.
"Tag mig i hånden!" Hun svarede ikke; han lyttede, skarpt,
kort, - følte sig frem over åklædet og fik en varm, liden
hånd, som lå bar.
Da gik det i trapperne, og de slap hinanden. Det var moderen,
som kom med lys. "I sidder nok for længe i mørket," sagde
hun og satte stagen på bordet. Men hverken Eli eller han
tålte lyset; hun vendte sig mod puden, han holdt for øjnene.
"Å ja; det gjør lidt ondt i førstningen," sagde moderen; "men
det plejer at gå over."
Arne ledte nede på guivet efter den hue, han ikke havde
med, og så gik han.
Dagen efter hørte han, at Eli vilde komme ned lidt efter
middag. Han samlede sit værktøj og sagde farvel. Da hun
kom ned, var han gåt.
TRETTENDE KAPITEL.
Sent kommer våren ind imellem fjeldene. Posten, som
drog efter kongevejen om vinteren, og det tre gange i ugen,
går allerede i april blot en gang, og beboerne føler da, at
udenfor dem er sneen kastet, isen brudt, dampskibene i fart og
plogen sat i jorden. Her ligger endnu sneen tre alen høj,
fæet rauter på båsen, og fuglene kommer, men gjemmer sig
og fryser. Den enkelte rejsende fortæller, at han har sat vogn
efter sig nedi dalen, og han har blomster med og viser frem;
disse har han plukket ved vejkanten. Da ottest folket, går
omkring og tales ved, ser mod solen og udover, hvor meget
den orker for hver dag. De strør aske på sneen og tænker
på dem, som nu plukker blomster.
61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
