- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
66

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Trettende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

- "Du tør ikke stole på vorherre da?" - "Jo, det forstår
sig," sagde hun hastig; da føjede hun sagte til: "Men dersom
han nu rejste fra mig alligevel?" - "Du er altså mere ræd
for, at han skal rejse, end for selv at bli ved i en synd?"
Margit havde fåt tørklædet ud igjen; hun førte det nu til øjnene,
for hun begyndte at gråte. Men præsten sad en stund og
betragtede hende; da sagde han videre: "Hvorfor fortalte du nu
mig alt dette, når det ikke var din hensigt, at det skulde føre
til noget?" Han ventede længe; men hun svarede ikke.
"Trodde du måske, din synd skulde bli mindre, når du fik
den fortalt?" - "Jeg trodde det," sagde hun sagte og med
hodet endnu dybere mod brystet. Præsten smilede og rejste
sig- »Ja-Ja> mm kjære Margit, du må handle slig, at du kan
få glæde på dine gamle dage." - "Måtte jeg bare beholde
den, jeg har!" sagde hun, og præsten trodde, hun turde ikke
tænke nogen større lykke end at leve i sin bestandige angst.
Han smilede, mens han stoppede sin pibe: "Dersom her
endda var en liden jente, som kunde få tag i ham; da skulde
du se, han blev!" - Hun så rask op og fulgte præsten med
øjnene, indtil denne stansede foran hende: "Eli Bøen -?
Hvad?" Hun blev rød og så ned igjen; men hun svarede
ikke. Præsten, som stod stille og ventede, sagde endelig, men
denne gang ganske sagte: "Dersom vi kunde lage det så, at
de kom oftere sammen her på præstegården?" - Hun kigede
op på præsten for at få vide, om dette også var fuldt alvor.
Men hun turde ikke rigtig tro ham. Præsten begyndte at gå
igjen, men stansede derpå: "Hør nu, Margit! Når det kommer
til stykket, så var det kanske dit ærend hid idag, dette?" -
Hun så dybt ned, hun puttede et par fingre ind i det
sammenlagte tørklæde og kom ud igjen med en snip: 4 "Å ja, gud
bedre mig så vist: det var nok dette, jeg vilde." - Præsten
slog ud i en latter og gned sine hænder: "Kanske det var
dette, du vilde, sist du var her også?" - Hun drog snippen
længre frem, hun tøjede og tøjede: "Siden du nu siger det,
så var det nok dette, ja." - "Ha, ha, ha, ha! Ja, du Margit!

du Margit l–––-Vi skal se, hvad vi kan giøre; ti, sandt at

sige, har min hustru og datter for længe siden havt samme
tanker, som du." - "Er det muligt?" hun så op, så glad og
så skamfuld på en gang, at præsten ret havde sin glæde af
hendes åbne, vakre ansigt, hvori barnet var reddet frem
gjennem al sorg og frygt. "Ja-ja, Margit, du, som har slig
kjærlighed, får vel for kjærlighedens skyld tilgives både af din gud

66 ^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free