- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
73

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Fjortende kapitel - Femtende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Herren han svared’: "Den er din ven,

den er din ven,
skjønt aldrig en time du ejer den,

du ejer den.

Alle de andre dog lidt forslår,

dog lidt forslår
mod denne, du søger, men aldrig når,

- aldrig når!"

FEMTENDE KAPITEL.

- Det var en søndagskvæld ud på sommeren; præsten var
kommen igjen fra kirken, og Margit havde siddet hos ham nu,
til klokken blev henimod syv. Da tog hun farvel og skyndte
sig ned ad trapperne og ud på gården, for der havde hun
netop fåt øje på Eli Bøen, som længe havde leget med
præstens søn og sin egen broder.

"God kvæld!" sagde Margit, hun blev stående, "og signe
laget!" - "God kvæld!" sagde Eli, hun var blussende rød og
vilde holde op, skjønt gutterne trængte ind på hende; men hun
bad for sig og fik lov til at slippe for ikvæld. - "Jeg synes
mest, jeg skulde kjende dig og," sagde Margit. - "Det kan
nok gjærne være, det," sagde den anden. - "Det skulde da
vel aldrig være Eli Bøen?" - Jo, det var nok så. - "Å nej,
da! - Så du er Eli Bøen! Ja, nu ser jeg det, du ligner på
mor din." Elis brunrøde hår var revet ud, så det hang løst
og langt nedover; hun var så hed og rød i ansigtet som et
bær, barmen fløj op og ned, hun kunde ikke snakke, og lo
over, at hun var så forkavet. - "Å ja, det hører ungdommen
til, det," - Margit så sig glad i hende. "Du skulde vel ikke
kjende mig, du?" Eli havde nok villet spørge, men kom sig
ikke til, fordi den anden var ældre; nu sagde hun, at hun
mindedes ikke at ha set hende før.–––-"Å nej, det er så lidet

venteligt; gammelt folk kommer sjælden frem. - Sønnen min
kanske du kjender lidt til, han Arne Kampen; jeg er mor hans,
jeg," hun skottede til Eli, som også blev meget forandret. -
Jeg tror næsten, han har arbejdet engang der borte på Bøen?"
- Jo, han havde nok så. - "Det er et vakkert vejr ikvæld;

73

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free