Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Femtende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
snil, om du vilde prate lidt længere med mig," - og Eli
gik med.
Nu begyndte Margit at tale om Arne. "Jeg ved ikke, om
du kjender stort til ham. Han kan lære dig noget af hvert,
han; gud bevare os, hvor meget han har læst!" Eli tilstod, at
hun vidste, han havde læst meget. "Å ja, det er endnu det
mindste ved ham, det; nej, slig som han har været mod mor
sin alle sine dage, det er mere, det! Skal det være sandt, som
de siger for et gammelt ord, at den, som er god mod sin mor,
er god mod sin kone, da får den, han vælger, just ikke stort
at klage over. - Hvad er det, du der ser efter, barn?" -
Jeg mistede bare en liden kvist, som jeg gik og bar." - De
blev begge stille og gik uden at se til hinanden. "Han er så
underlig af sig," sagde atter moderen; "han er blevet så
forskræmt som barn, og derfor er han blevet vant til at tænke
alting for sig selv, og det slags folk kommer sig ikke rigtig til.«
- Nu vilde Eli endelig vende, men Margit mente, det var
bare et stykke igjen til Kampen, og da måtte hun se Kampen,
siden hun var der. Men Eli mente, det blev forsent for idag.
"Det er altid dem, som følger dig hjem," sagde Margit. "Nej,
nej," svarede Eli raskt og vilde gå. "Ja, han Arne er ikke
hjemme," sagde Margit, "så ham blir det ikke; men der er vel
altid andre," og Eli havde nu mindre mod det; hun vilde
gjærne se Kampen også; "bare det ikke blir for sent." - "Ja,
står vi længe og snakker om det, kan det nok bli for sent,"
- og de gik. "Du har vel læst meget du, som er opdraget
hos præsten?" Ja, hun havde det. "Det vil komme godt til
nytte," mente Margit, "når du får en, som kan mindre," Nej,
det mente Eli, hun ikke vilde ha. "Å nej; det er kanske heller
ikke det beste; men her i bygden er folket så lidet lært." -
Eli spurte, hvad det var, som røg der borte i skogen. "Det er
af en ny husmandsplads, det, som er lagt under Kampen. Der
bor en mand, som heder Oplands-Knut. Han gik alene her,
og så gav Arne ham pladsen til at rydde. Han forstår, hvad
det er at gå alene, Arne, stakkar." - Om en stund kom de
så højt op, at de kunde se gården. Solen stod dem lige i
ansigtet, de skyggede for ansigtet og så ned over. Midt på pletten
lå gården, rødmalet, med hvide vinduskarmer; rundt omkring
var engen slåt, noget hø lå i såter, agrene stod grønne og svære
midt i den blege eng; borte ved fjøset var stor travlhed: kjør,
sauer, gjeder kom netop hjem, klokkerne kimede, hundene
gjødde, budejen ropte; men over det hele med forfærdelig larm
?^£L 75
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
