- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
76

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Femtende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gik fosseduren, der stod og af Kampejuvet. Jo længere Eli så,
desto mere hørte hun bare denne tonen, og den blev hende
tilsist så forfærdelig, at hun fik hjærteklap; det brusede og
susede igjennem hendes hode, til hun blev ganske vild, og
ovenpå, så mild og varm, at hun uden at mærke det gik vart
med små skridt, så Margit bad hende gå lidt fortere. Hun
skræmtes op; "jeg har aldrig hørt sligt som den fossen før,"
sagde hun; "jeg blir næsten ræd." - "Det vænner du dig snart
til,» sagde moderen; "tilsidst vil du savne den." - "Kjære,
tror du det?" spurte Eli. - Ja, det skal du nok se," sagde
Margit; hun smilede.

"Kom, nu skal vi først se på buskapen," sagde hun, idet
hun bøiede ned fra vejen; "disse trær har Nils sat her på
begge sider. - Han vilde gjærne ha det vakkert, Nils; - det
vil Arne også; der skal du se den haven, han har lagt." -
"Å nej, å nej!" ropte Eli, hun sprang fort hen til gjærdet. Hun
havde oftere set Kampen, men aldrig så nær, og derfor slet
ikke haven. - "Siden skal vi se på den," sagde Margit. - Eli
så flygtig gjennem ruderne med det samme, hun gik forbi huset;
der var ingen inde.

Begge stillede sig op på låvekloppen og så på kjørene, idet
de gik rautende forbi og ind i fjøset. Margit nævnte dem ved
navn op for Eli, fortalte, hvor meget hver enkelt melkede, hvem
der var sommerbær, hvem ikke. Sauerne blev talte og
ind-slupne; de var af et stort fremmed slag; Arne havde fåt fat i
to lam syd på. "Han lægger sig efter alt sligt, endda en ikke
skulde tro det om ham." - De gik nu ind i laven og så på
høet, som var indkjørt, og Eli måtte lugte på det, - "for sligt
hø findes ikke alle steder." Hun viste gjennem låvelugen ud
på agrene og sagde, hvad hver enkelt bar, og hvor meget der
var sået af hvert slag. - De gik ud og til huset; men Eli,
som ikke havde svaret noget til alt det andet, bad nu, de gik
forbi haven, om hun ikke måtte få gå i den. Og da hun havde
fåt det, bad hun siden, om hun måtte få plukke en blomst
eller to. Der var en liden bænk henne i det ene hjørne:
den satte hun sig på, bare som for at prøve den; thi hun
rejste sig straks.

"Vi må skyndte os nu, skal det ikke bli for sent," sagde
Margit, hun stod i døren. Og nu gik de ind. Margit spurte,
om hun ikke skulde traktere hende med noget den første
gangen, hun stod der; men Eli blev rød og sagde kort nej.
Hun så sig nu om, hvor huri stod; her vendte vinduerne op

76 J@£?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free