Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Femtende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og frugtbarhed, og nu endelig så hun sig om i rummet, hvor
hun stod; fossen havde før forbudt det.
Hvor var her inde stilt og fint mod derude! Hun så intet
enkelt, fordi det ene høvede i det andre, og det meste var
nyt for hende; ti Arne havd lagt sin elsk på dette rum, også
tarveligt det var, var det kunstforstandigt, næsten hvert gran,
som var der. Det var, som kom hans vers syngende, mens
hun stod og så, eller som han smilte fra hver ting. Det første,
hun enkeltvis fæstede sig ved, var en bred, fint udskåren,
stor boghylde. Det var så mange bøger, at hun ikke trodde,
præsten havde flere. Et vakkert skab var det næste. Der havde
han mange rare ting, sagde moderen; der havde han også sine
penger, lagde hun hviskende til. To gange havde de arvet,
sagde hun siden; de skulde også arve en gang til, hvis alting
gik, som det burde. "Men penger er ikke det beste i verden;
han kan få det, som bedre er." - Der var mange småting i
rummet, som var trøjsomme at se på, og Eli så på dem
allesammen, så glad som et barn. Margit klappede hende på
skulderen: "Jeg har ikke set dig før idag, men jeg holder alt så
meget af dig, barnet mit," sagde hun og så hende godmodig
ind i øjnene. Før Eli fik tid til at bli lidt skamfuld, trak Margit
i hende og sagde ganske sagte: "Der ser du et lidet, rødmalet
skrin; - der kan du tro er noget, som er rart."–––Eli så
til det, det var et lidet, firkantet skrin, som hun fik svær lyst
til at eje. "Han vil ikke, jeg skal vide, hvad som er i det
skrin," hviskede moderen, "og han gjemmer nøglen bort hver
gang"; hun gik bort til nogle klæder, som hang på væggen,
tog ned en fløjls brystdug, ledte i urlommen, og der lå nøglen.
"Kom nu, skal du se," hun hviskede; Eli syntes slet ikke, det
var rigtigt, hvad moderen nu gjorde; men kvinder er kvinder,
- og begge to gik ganske sagte hen og stillede sig på knæ
foran skrinet. Med det samme moderen åbnede låget, slog der
en vellugt op i mod dem, så Eli slog hænderne sammen, før
hun endnu havde set nogen ting. Øverst lå et tørklæde bredt
udover, det tog moderen tilside; "her skal du se!" hviskede
hun, og hun tog op et fint, sort silketørklæde, et sådant, som
ikke mandfolkene bærer. "Det er akkurat som til en jente,"
sagde moderen. Her er et til," sagde hun; Eli tog i det, hun
kunde ikke bare sig, men moderen måtte endog prøve det på
hende, skjønt Eli ikke vilde, og bøjede hodet. Moderen lagde
det omhyggelig sammen igjen. "Her skal du se," sagde hun
så, hun tog op nogle vakre silkebånd; "alt sammen er som til
78 Q£)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
