Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Femtende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ARNE
en jente." Eli var ildende rød, men ikke et kny; barmen
bølgede, øjnene var sky; aldeles urørlig for resten. "Her er endnu
mere!" Moderen tog op et vakkert sort kjoletøj; - "det er
vel fint," sagde hun og holdt det mod dagslyset. Eli skalv lidt
på hånden, da moderen bad hende tage i det, hun følte blodet
for hende til hodet, hun vilde gjærne vende sig bort; men det
gik ikke an. "Han har kjøbt noget på hver byrejse," sagde
moderen. Eli kunde nu neppe mere; øjnene løb om i skrinet
fra den ene ting til den andre og tilbage til kjoletøjet; hun så
igrunden intet mere. Men moderen blev ved, og den siste ting,
hun tog op, lå i papir; de viklede det ene af efter det andet;
dette lokkede atter, Eli blev meget spændt; det var et par små
sko. De havde nok aldrig set magen, nogen af dem; moderen
trodde ikke, de kunde arbejdes, Eli sagde ikke et ord; men da
hun måtte ta i skoene, stod alle hendes fem fingre på dem,
hun blev så skamfuld, at hun var ved at gråte; hun vilde helst
gå; men hun turde ikke tale, hun turde heller ikke få moderen
til at se op. Denne var aldeles optagen af sit. "Ser det ikke
akkurat ud, som han lidt efter lidt har kjøbt til en, han ikke
turde gi det til?" sagde hun og lagde det altsammen aldeles
sådan, som det havde ligget; hun måtte ha øvelse i det. "Nu
skal vi se, hvad som er i læddiken!" Sagte åbnede hun den,
som skulde de rigtig få se noget vakkert. Der lå en spænde,
bred som til et livbånd; det var det første, hun viste Eli,
dernæst viste hun hende et par sammenbundne ringer af guld, og
hun så en salmebog i fløjl med sølvspænder, men da så hun
heller ikke mere, for hun havde set indprikket på salmebogens
sølv med fin skrift: "Eli Baardsdatter Bøen."–––-Moderen
vilde hun skulde se, fik ikke svar, men så tåre på tåre trille
ned på silketøjet og drage sig udover. Da lagde moderen
ned søljen, som hun holdt, lukkede læddiken til, vendte sig
og tog Eli ind til sig. Da gråt datteren inde ved hende, og
moderen gråt over hende, uden at nogen af dem sagde noget mere.
En stund efter gik Eli ude i haven for sig selv; moderen
gik i kjøkkenet, hun skulde lage et eller andet godt, for nu
kom Arne straks. Siden gik hun ud og så til Eli i haven; hun
sad på hug der og skrev i sandet. Hun strøg over, da Margit
kom, så op og smilede; hun havde grædt. - "Ingenting at
gråte for, barnet mit," sagde Margit og klappede hende. - De
så noget sort mellem buskene oppe på vejen. Eli sneg sig ind,
P^a 79
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
