Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Første kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SOLBAKKEN
som faderen gav ham: - det er dog underligt, at jeg skal ha
det så slemt, og alle småsøskene mine skal ha det så godt.
Da han var mest omkring faderen, og han ikke turde tale
synderligt til ham, blev han ordknap, skjønt ikke fåtænkt.
Engang undslap det ham dog, mens de drog på det våde hø:
"Hvorfor er alt høet tørt og inde derover på Solbakken, og
her er det vådt?" - "Fordi de har oftere sol end vi.u -
Det var første gang, han lagde mærke til, at den solglans der
borte, han tidt havde siddet og glædet sig ved, stod han selv
udenfor, Siden den dag faldt hans øjne oftere på Solbakken
end før. "Sid ikke der og gab," sagde faderen og gav ham
et puf; "herover må vi slide, det vi kan, både liden og stor,
skal vi få noget i hus."
Sæmund skiftede tjenestegut, da Thorbjørn kunde være
omkring de syv, otte. Aslak hed den nye, og han var nok
allerede vidtrejst, skjønt han blot var unggutten endda. Den kvæld,
han kom, var Thorbjørn gåt tilsengs, men den næste dag, han
sad og læste, slog en døren op med et sådant spark, som han
aldrig havde hørt før, og det var Aslak, der kom drivende med
et stort fang ved, - slængte det med fart ned på gulvet, så
skierne føg til alle sider. Selv hoppede han højt i vejret for
at trampe sneen af sig, og for hvert hop ropte han: "Det er
koldt, så’ troldbruden, hun sad i is til bæltet!" Faderen var
ikke inde, - men moderen sopte sneen sammen og bar den
stiltiende ud. "Hvad glaner du efter?" sagde Aslak til
Thorbjørn. - "Ikke efter noget," svarede denne, ti han var ræd.
- "Har du set den hanen, som du har bag i bogen der?" -
"Ja." - "Han har fuldt af høns omkring sig, når bogen er
lukket i; - har du set det?" - "Nej." - "Så se efter!" -
Gutten gjorde så. - "Du er en tosk!" sagde Aslak til ham.
- Men fra den stund havde ingen den magt over ham som
Aslak.
"Du kan ingenting," sagde Aslak en dag til Thorbjørn, -
denne piltede som sædvanlig efter ham for at gi agt. "Jo, jeg
kan til den fjerde part." - "Pyt! Nej, du har ikke engang
hørt om troldet, der dansede så længe med jenten, til solen
randt, og det revnede som en kalv, der har spist surmælk!"
I sine levedage havde Thorbjørn ikke hørt så megen kundskab
på én gang. "Hvor var det?" spurgte han. - "Hvor? -
Ja det, - jo, det var borte på Solbakken der!" Thorbjørn
stirrede. "Har du hørt om ham, som solgte sig til fanden for
et par gamle støvler?" Thorbjørn glemte at svare, så for-
££X 87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
