- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
88

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Første kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

SYNNØVE SOLBAKKEN ^

undret var han. "Du tænker vel på, hvor det var - he?

–––-Det var også borte på Solbakken der, rigtig lige ned i

den bæk, du ser!–––––-Vorherre bevar’ os! Det står

dårlig til med din kristendomskundskab," sagde han videre.
"Du har vel ikke engang hørt gjete hende Kari Træstak?"
Nej, han havde ingenting hørt. Og mens Aslak nu arbejdede
fort, fortalte han endnu fortere, - og det var om Kari
Træstak, om kværnen, der malte salt på havsens bund, om fanden
med træsko på, troldet, som fik skjægget fast i en træstamme,
de syv grønne jomfruer, som nappede hårene af Skyttepers
lægge, mens han sov og umulig kunde vågne, og altsammen
foregik borte på Solbakken. "Hvad i guds navn går der af
gutten?" sagde moderen den næste dag. "Han har nu stat på
knæ der borte på bænken og set udover til Solbakken, fra det
blev lyst." - "Ja, idag har han det travelt," sagde faderen,
som lå og hvilte sig den lange søndag. "Å, folk siger, at han
har fæstet Synnøve Solbakken," sagde Aslak; "men folk siger
også så meget," lagde han til. Thorbjørn forstod det ikke
rigtig, men blev dog ildrød over det hele ansigt. Da Aslak
gjorde opmærksom herpå, krøb han ned af bænken, tog sin
katekismus og satte sig hen at læse. "Ja, trøst dig med guds
ord, du," sagde Aslak; "du får hende så ikke alligevel."

Da det led så langt frem i ugen, at han tænkte, de havde
glemt det, spurgte han moderen ganske sagte (ti han var
undselig ved det); "Du, - hvem er Synnøve Solbakken?" -
"Det er en liden jente, som engang skal eje Solbakken." -
"Har hun ingen træstak da?" Moderen så forundret på ham;
"hvad er det, du siger?" sagde hun. Han følte, det måtte
være noget dumt, og taug. "En har aldrig set vakrere barn,
end hun er," lagde moderen til, "og det har hun fåt i løn af
vorherre, fordi hun bestandig er snil og bra og flittig til at
læse." Nu vidste han det med.

En dag, Sæmund havde været i marken sammen med Aslak,
sagde han om kvælden til Thorbjørn: "Du skal ikke oftere
være sammen med tjenestegutten." Men Thorbjørn agtede ikke
videre på det. Så lød det en stund efter: "Dersom du findes
oftere sammen med ham, går det dig ikke godt!" Da sneg
Thorbjørn sig efter ham, når faderen ikke så det. Denne kom
over dem, der de sad og talte sammen; da fik Thorbjørn prygl
og blev jaget ind. Men siden passede Thorbjørn Aslak op, når
faderen ikke var hjemme.

En søndag, faderen var i kirke, gjorde nok Thorbjørn ugagn

88

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free