- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
89

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Første kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

o Y NI M n v r

c!^^

hjemme. Aslak og han kastede snebold på hverandre. "Nej,
nej, du kvæler mig," bad Thorbjørn; "lad os kaste sammen
på noget andet." Aslak var straks færdig, og så kastede de
først efter den spinkle gran borte ved buret, så efter burdøren
og endelig efter vinduet, - ikke dette selv, sagde Aslak, men
listen omkring det. Thorbjørn traf imidlertid ruden og blev
bleg. "Pyt, hvem får vide det? Kast bedre!" Han så gjorde,
men traf nok en. "Nu vil jeg ikke mere." I det samme kom
hans ældste søster, liden Ingrid, ud. "Kast efter hende, du!"
Thorbjørn var straks rede, jenten gråt, og moderen kom ud.
Hun bad ham holde inde. "Kast, kast!" hviskede Aslak.
Thorbjørn var hed og ophidset; han gjorde så. "Jeg mener,
du går fra vettet, jeg," sagde moderen og rendte imod ham.
Han foran, hun efter - gården rundt; Aslak lo, og moderen
truede. Men der fik hun ham fat oppe i en snedrive og gav
sig i færd med rigtig at dænge ham. "Jeg slår igjen, jeg, det
bruger de her." - Moderen holdt forundret inde og så på
ham. "Det har en anden lært dig," sagde hun så, tog ham
stiltiende ved hånden og førte ham ind. Hun sagde ikke et
ord mere til ham, men stellede godt for hans småsøsken og
talte med dem om, at nu kom far snart hjem fra kirken. Da
begyndte det at bli dygtig hedt i stuen. Aslak bad om lov til
at besøge en slægtning; det fik han straks; men Thorbjørn
blev meget mindre, da Aslak var gåt. Han havde frygtelig
ondt i maven og var så klam i hænderne, *at han svedede
bogen, når han tog i den. Bare mor ikke vilde sige noget til
far, når han kom hjem; men at bede derom fik han ikke over
sig. Alt, han så på, skiftede udseende, og stueuret sagde:
Bank, bank - bank, bank! Han måtte op i vinduet og se på
Solbakken. Den alene lå tilsned, stille og perlede i solen, som
bestandig; huset stod og lo ud af alle ruder, og der var
visselig ikke en eneste itu; røgen for forfærdelig glad op af piben,
så han kunde forstå, at de også der kogte for kirkefolket. Der
gik bestemt Synnøve og så ud efter far sin og skulde slet ikke
ha hug, når han kom hjem. Han vidste ikke, hvad han skulde
ta sig for, og blev på en gang så kjærlig mod sine søstre, at
det var ingen ende på det. Ingrid var han så god mod, at
han gav hende en blank knap, som han havde fåt af Aslak.
Hun tog ham om halsen, og han tog hende om halsen: "Kjære,
vesle Ingrid min, er du sint på mig?" - "Nej, vesle
Thorbjørn! Du kan gjerne kaste så meget sne på mig, som du
vil." Men der trampede en sneen af sig i svalen! Det var

89

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free