- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
90

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Første kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SYNNØVE SOLBAKKEN

ganske rigtig faderen; han syntes mild og god, og det var
endnu værre, "Nu?" sagde han og så sig omkring, - og det
var forunderligt, at ikke stueuret ramlede ned. Moderen satte
maden frem. "Hvordan står det til her?" spurgte faderen,
idet han satte sig og tog skeen op; Thorbjørn så på moderen,
så tårerne kom ham i øjnene. "Å - jo," sagde hun rent
utrolig langsomt, og hun vilde sige endnu mere, det så han
nok. "Jeg gav Aslak lov til at gå ud," sagde hun. - Det var
nu den gang, tænkte Thorbjørn, - han tog på at lege med
Ingrid, som om han ikke tænkte på nogen verdens ting. Så
længe havde faderen aldrig spist, og Thorbjørn gav sig tilsist
ifærd med at tælle hver bid; men da han kom til den fjerde,
vilde han se, hvor meget han kunde tælle op mellem den
fjerde og femte, og således gik det istykker for ham. Endelig
rejste faderen sig og gik ud. Ruderne, ruderne, klirrede det
for ørene på ham, og han så efter, om de var hele, de, som
var i stuen. Jo, de var hele allesammen. Men nu gik også
moderen ud. Thorbjørn tog liden Ingrid i fang og sagde så
blidt, at hun forundret måtte stirre på ham: "Vi to skal lege
gulddronning i enge, vi!" Det vilde hun da gjærne. Og så
sang han, mens benene skalv under ham:

Vesle blomme,
enge-blomme,
» hør nu lidt på mig!
Og vil du være kjæresten min,
så skal du få en kåbe fin
af fløjl og guld,
af perler fuld.
Ditteli, dutteli, deja -
og solen skinner på heja!

Så svarede hun:

Gulddronning,

perledronning,

hør nu lidt på mig!

Jeg vil ej være kjæresten din,

jeg vil ej have kåben fin

af fløjl og guld,

af perler fuld.

Ditteli, dutteli, deja -

og solen skinner på heja!

90

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free